Christine Krogh Frausing
Skribent
Tidligere i dag red Katrine Kristensen hendes tur i holdkonkurrencen. Det lykkes hende at opnå hele 72,515%. Læs mere om resultatet her.
Det her, det er det bedste vi har set i dag, siger Stinna Tange
Nu har Tobias Thorning Jørgensen være på banen, og man må bare erkende at han er i en liga for sig selv.
– Ja tak, Tobias, lyder det flere gange undervejs, fra Stinna Tange der selv er tidligere PL rytter, og som er kommentator under dette PL.
Meget meget dejligt, flydende, lækker, god takt og god sving, var ordende Stinna brugte til at beskrive Tobias ridt. Hele 79,559% blev det til for danske Tobias, der næsten fejlfrit red rundt i dagens holdkonkurrence.
En enkelt lille kikser i indridningsparaden blev det til, men ellers var der ikke meget at sætte en finger på.
– Det her, det er det bedste vi har set i dag. Tobias får det til at se legende let ud, det er nærmest så man får tårer i øjnene, slutter Stinna af, da Tobias har lavet sin parade.
Stinna udtalte tidligere, at hun håbede på at Tobias ville ride til 80%. Det var også utroligt tæt på, men der er endnu et forsøg på mandag, når de danske ryttere skal ride freestyle.
Imorgen er det Susanne Sunesen der skal afgøre om holdet skal have en medalje med hjem. Find resultaterne her.
Her kan du læse om Tobias ridt igår, hvor han vandt guldmedaljen i den individuelle konkurrence.