Britt Carlsen
Efter den første dags individuelle konkurrencer ved EM i paradressur i Göteborg var samtlige danske ryttere ikke helt tilfredse. Småfejl og uopmærksomhed hos hestene resulterede i, at alle, på nær Stinna Tange Kaastrup, sluttede udenfor medaljerækken. Efter gårsdagens overvældende succes med sejr i samtlige grader (II, III og IV) og en holdsølvmedalje, var sagen klar: i dag skal der rides for medaljer.
Det er i høj grad lykkes, Stinna Tange Kaastrup og Horsebo Smarties e. Gribaldi satte konkurrenterne og sikrede parrets første internationale guldmedalje.
- Det flød ret godt i dag, fortæller Stinne beskedent, efter sejren, hun fortæller, at hun havde en fed tur derinde i den helt nye kür, som hun kun har nået at ride igennem en gang derhjemme. - Den er helt vildt dejlig at ride til, fortæller hun. Hun havde gjort den fejl, lige at se resultatet for hendes nærmeste konkurrent inden hun selv red ind på banen og med 76,7% troede Stinna med sikkerhed at guldet var tabt. - Når man rider derinde er man så fokuseret på sit ridt, så det kan være svært helt at vide, hvor godt det er, fortæller hun. Det var godt, for med 77,6% var guldet i hus.
For få øjeblikke siden blev det klart, at der er endnu en dansk EM guldmedalje da Susanne Jensby Sunesen og CSKs Que Faire e. Quite Easy satte konkurrenterne til vægs i grad IV, hvor de sejrede sikkert med 77% Annika Lykke Dalskov Risum og Aros A Fenris kom ind på femtepladsen.
I den individuelle konkurrence i mandags var EMs yngste rytter 17-årige Tobias Thorning Jørgensen så tæt på en medalje, og i dag var topkampen benhård i grad III, hvor han blev set som vinder af to dommere. Det blev dog Suzanna Hext som sejrede med 76,406% mod Steffen Zelbig og 76,173%, mens Tobias vandt bronze med 76,126% altså en helt utrolig tæt konkurrence, som kunne have udløst en guldmedalje.
I grad I nåede englands Julie Payne de magiske 80% med den danske varmblods hoppe Gribaldi e. Diamant, da hun red guldet hjem med 80,393%
Se resultaterne HER