15.000 så Fredricson sejre

27-08-2017 16:43

Britt Carlsen

Stemningen var elektrisk på Ullevi Stadion, hvor godt 15.000 ventede på afgørelsen ved EM i springning - kunne Peder Fredricson indfri alle forventninger og vinde guld?

Ja det kunne Peder Fredricson, og selvom superhesten H&M All In tog en bom på vejen mod sejren, betød det ingenting, for parret var helt i særklasse ved dette EM, og det er fuldt fortjent at medaljen hænger om halsen på netop ham.

Bag ham udspillede der sig et sandt drama, da Harrie Smolders red endnu et fejlfrit ridt på Don VHP Z e. Diamant de Semilly der har sprunget med et vældigt overskud, og i dag var helt suveræn og alene om at springe to fejlfrie runder. Harrie red sig dermed ind på bronzepladsen, hvilket han jublede over. Så var alt lagt til rette for Cian O'Connor og Good Luck - et fejlfrit ridt kunne potentielt give ham guldet, såfremt Fredricson ville få nedslag, men et nedslag til Cian ville ændre hans sølvmedalje til en af bronze. Og det var præcist det som skete for den irske rytter.

Dermed var der maksimalt pres på Peder Fredricson. Han og All In sprang sikkert indtil den sidste linje, en stor trekombination med overbygget vand og her fik parret et nedslag. Det betød dog ingenting i det samlede regnskab, guldet var svensk og det forstod publikum virkelig at fejre, herligt!

Se resultat HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner