Thomas Bach Jensen
World Cup finalen i dressur i 's-Hertogenbosch har ikke fået den bedst tænkelige start for hollandske Adelinde Cornelissen, hvis hest Jerich Parzival ikke gik igennem vet check, da ground jury vurderede, at hesten ikke travede helt rent. Derfor må den vente til anden chance fredag morgen. Fredag starter selve World Cup finalen i dressur med Grand Prix kl. 12.00. Lone Jørgensen meddeler, at De Vito var en smule anspændt i starten af træningen i dag men blev bedre og bedre for hvert minut der gik, og sluttede med at gå helt fantastisk.