Jens Trabjerg donerer checken

28-05-2024 09:09

Under DM i dressur i Vallensbæk modtog stævnearrangør Jens Trabjerg i søndags Lis Hartels Mindepris, og han fortæller, at han giver den medfølgende check videre til mentorordningen på Dressurakademiet

Copyright Ridehesten.com
Jens Trabjerg får overrakt sølvfadet af Lis Hartels barnebarn Nicole Siesbye Suhr og H.K.H. Prinsesse Benedikte. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Siden 2009 er Lis Hartels Mindepris hvert år blev tildelt en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for dressursporten. Prisen er blevet overrakt ryttere, trænere dommere, skribenter, sponsorer mv.

Sidste års modtager var Jan Pedersen, der modtog prisen for i mange år at have medvirket til at styrke udviklingen af den danske dressurhest som mangeårig leder af Dansk Varmblod.

Om dette års prismodtager sagde H.K.H. Prinsesse Benedikte på vegne af Dressurens Venner bl.a.:

Nyheden fortsætter efter annoncen

Han er den drivende kraft til at få internationale stævner til Danmark. Med sin kompetente indsigt får han tingene til at lykkes, han er ildsjælen bag de internationale stævnesucceser i Danmark og dermed en værdig modtager af Lis Hartels Mindepris 2024.

Med det smukke sølvfad følger en check på 25.000 dkk, og den har årets prismodtager, Jens Trabjerg, besluttet sig at give videre.

Jeg er utrolig glad for at modtage mindeprisen og sætter stor pris på begrundelsen for, at netop jeg skulle være årets modtager. Jeg vil gerne give checken videre til talentudvikling i dansk ridesport, og det gør jeg ved at donere den til mentorordningen på Randbøl Dressage Academy, som kan formidle beløbet til et dressurtalent, der kan have gavn af det, fortæller Jens Trabjerg.

I næste nummer af magasinet Ridehesten kan du læse mere om fremtiden på Korshøjgaard og Randbøl Dressage Academy.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner