Hannah Duelund Liltoft
Den internationale serie af stævner, ved navn Mediterranean Equestrian Tour, er gået ind i sin sidste uge. De danske ryttere rider fortsat. Søren Pedersen og hans tre formidable heste, holder fortsat et højt tempo. Faktisk så højt at Søren er kvalificeret til 145 cm, Grand Prix, Jump Off med Tailormade Contou e. Conthargos / Toulon. Fredag aften red parret sig ind på en placering som nummer 13, hvilket gav direkte adgang til finalen, der afvikles i eftermiddag.
Med sig har han også den smukke 10-årige vallak Chico Z e. Clinton I/Quantum. Chico har ligeledes været flyvende og brillierede lørdag med en fornem placering i 145 Guld tur 3, som nummer syv.
Med den 8-årige Kan Fly e. Kannan, vandt han lørdag en 130 klasse.
Der har været fart på, de sidste tre uger, Vi krydser fingre for endnu en top placering til Søren Pedersen og Tailormade Contou, senere i dag.
Emil Hallundbæk er ligeledes til start i eftermiddag. Det er han med High Nitro e. Empire. Emil har desværre været forfulgt af et nedslag, med den ellers så velspringende hest.
Klassen løber af stablen kl. 13.30. Søren rider som rytter nummer 25 og Emil som rytter nummer 30.
Stævnet kan følges her