Søren Pedersen placeret i rankingklasse

15-03-2025 18:25

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i spanske Oliva, er Søren Pedersen her til eftermiddag blevet topplaceret i en 145 cm rankingklasse med hesten Tailormade Casallorette PS

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen med Tailormade Casallorette PS. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere danske springryttere, er i denne uge til start ved Mediterranean Equestrian Tour i Oliva, Spanien, og i dag var der blandt andet en 145 cm rankingklasse på programmet. 

Her var der 55 ekvipager til start, og blandt dem var et par danske ekvipager. En af dem, Søren Pedersen med Tailormade Casallorette PS e. Casallco/Contendros 2, og han sluttede helt i top i klassen. 

Det gjorde han, da han leverede en fejlfri hovedrunde og omspringning, og med den næsthurtigste tid, sikrede han sig andenpladsen. Han blev kun overgået af tyske Janne Friederike Meyer-Zimmermann, som var godt et sekund hurtigere end Søren. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søren og den 9-årige Tailormade Casallorette PS har flere flotte resultater bag sig, og blev blandt andet tidligere på året 9'er i en 155 cm Grand Prix-klasse i Neumünster. 

Tidligere på dagen i Oliva, blev Søren desuden placeret i en 140 cm-klasse med den 8-årige Tailormade Conrado Ville PS e. Continental Blue/Diarado. 

Se start- og resultatlister fra Oliva her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner