Jysk Mesterskab afgjort hos SAO

19-11-2023 15:03

Trine Askjær-Jørgensen

Der var fuld fart over feltet hos Sportsrideklubben Aalborg (SAO), hvor der denne weekend er blevet afviklet landsstævne i springning med jyske mesterskaber for U18/U21 og seniorer

Copyright Ridehesten.com
God stemning i hallen i Aalborg. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Denne weekend har Sportsrideklubben Aalborg været værter for et landsstævne i springning med jyske mesterskaber for U18/U21 og seniorer. Ved stævnet er der også blevet afviklet en hel del C-klasser, så mange forskellige ryttere har haft mulighed for at være med. Det betyder også, at der både fredag og lørdag har været 141 starter, mens der i dag, søndag, var 52 starter ved stævnet, i alt 334 starter.

– Fredag og lørdag er forløbet rigtigt godt, der har ingen styrt eller skader været, og der har virkelig været fart over feltet, fortæller Carina Lundtoft, der er en af stævnearrangørerne.

I dag søndag var det særligt spændende, idet 11 ekvipager stillede til start i finalen af Jysk Mesterskab for U18/U21-ryttere. Der var altså tæt kamp med et stærk felt i den 135 cm høje MA1, som i år er sponsoreret af Horsefashion Aalborg.

Copyright Ridehesten.com
Det var spændende, hvem der skulle løbe med de fine rosetter. Foto: Privat

Sejren i klassen og dermed titlen som Jysk Mester 2023 for U18/U21-ryttere løb Line Busk Heltborg og den 12-årige hoppe Gaville e. Chellthago Z/ Animo med først en fejlfri runde i tiden 74,80 sek. og derefter en fejlfri omspringning i tiden 44,18 sek.

På andenpladsen kom Natasha Tang Kaspersen og Bøgegårdens Graf-Top e. Bøgegården's Graf's Stakkato/ Bøgegårdens Apollo (opdr. Stina og Jørgen Schmidt), mens Anna Ley og Errando e. Argentinus/ Lys de Darmen tog sig af tredjepladsen.

Klassens resultat.

Copyright Ridehesten.com
Line Busk Heltborg og Gaville. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Ligeledes spændende var mesterskabsfinalen for seniorerne, som skulle springe en 145 cm høj S1*-klasse, sponsoreret af Linsmark Rideudstyr.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vinder af klassen og dermed titlen som Jysk Mester 2023 for seniorer blev Jeff Paw Nielsen, der med den 10-årige vallak Ibiza VK e. Vigo d'Arsouilles/ Phin Phin red første runde fejlfrit i tiden 77,53 sek. og omspringningen fejlfrit i tiden 40,31 sek.

Med kun fire startende i klassen blev der ikke uddelt flere placeringer. Klassens resultat.

Copyright Ridehesten.com
Jeff Paw Nielsen og Ibiza VK. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Fremhævede resultater
Henover weekenden er der blevet afviklet klasser fra LB1* til S1*, hvor mange af de samme ekvipager har gået igen på startlisterne, og der har gennemgående været tæt konkurrence, alligevel er det forskellige, der er løbet med sejrene de pågældende dage. Både fredag og lørdag er der blevet afviklet MA1*- og MA2**-klasser, som var adgangsgivende til søndagens finaler i Jysk Mesterskab, og der har været forskellige ryttere på podiet alle gange, så på den måde var det ikke sikkert og vist, at ovennævnte ville blive jyske mestre.

I fredagens MA1* var det Mette Askham Jensen og Destany e. Landjonker/ Cassini II, der løb med sejren, mens Christian Jansen og Stenvangs Daiquiri e. Catoo/ Clarimo (opdr. Therese Dueholm Petersen) tog førstepladsen i MA2**.

Lørdag var det Violise Frost Bay og Credit e. Crelido/ Equest Carnute (opdr. Bo I. Knudsen og Jens Jakobsen), der vandt MA1*, mens Carla Svendgaard og Go Quasi e. Quasimodo VD Molendreef/ Tolan R tog sig af sejren i MA2**.

Stævnets start- og resultatlister.

Sportsrideklubben Aalborg vil gerne takke deres mange gode sponsorer, hvoraf følgende blandt andet kan nævnes: Krafft, Skagen Hestemassage, Equistroem, EnvyEquestrian, AB rideudstyr, Beslagsmed Casper Jensen, Henrik Ørsnes, Horsefashion, Linsmark Rideudstyr og Jonas Jensen Blomsterdesign, som stod for bukketterne til vinderne.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen