Fra skadespause til titelvinder

13-11-2022 14:27

Annika Knudsen Lorentsen

Den første jyske mester 2022 er fundet efter en spændende konkurrence blandt U18/U21-rytterne her hos Sportsrideklubben Aalborg. Titlen blev vundet af Line Busk Heltborg og Gaville

Copyright Ridehesten.com
Line Busk Heltborg med Gaville. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

16 ekvipager mødtes i en spændende afgørelse af Jysk Mesterskab for U18/U21-rytter 2022 hos Sportsrideklubben Aalborg her til formiddag. 

Ud af de 16 lykkedes det fire at ride fejlfrit, og det var blandt disse, at årets vindere skulle findes i en omspringning. De fire ryttere gjorde hvad de kunne for at sikre sig titlen, men i sidste ende var det Line Busk Heltborg der sikrede sig sejren, da hun leverede den hurtigste fejlfrie runde i omspringningen. 

Copyright Ridehesten.com
Line Busk Heltborg med Gaville. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Det gjorde hun sammen med den 11-årige hoppe Gaville e. Chellthargo/ Animo, som hun i flere år har haft stor succes med. Desværre har hoppen stået skade i en periode, men nu er hun for alvor tilbage i sporten og starter godt ud med at vinde titlen som Jysk Mester 2022. I videoen nedenfor fortæller Line om, hvordan det er at være tilbage med Gaville. 

Copyright Ridehesten.com
Caroline Knudsen med Landlyst Callicon. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen sikrede Caroline Knudsen sig med Landlyst Callicon e. E Bøgegårdens Dicapo/ Coronado (opdr. Karina Pinds). Hun var knap et sekund langsommere end Line i omspringningen og endte derfor som næstbedst i mesterskabet. 

Tredjepladsen sikrede Violise Frost Bay sig i sadlen på Credit e. Crelido/ Equest Carnute (opdr. Bo I. Knudsen og Jens Jakobsen). Hun red ligeledes fejlfrit i omspringningen. 

Copyright Ridehesten.com
Violise Frost Bay med Credit. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Den sidste placering og fjerdepladsen sikrede Anna Ley sig. 13-årige Anna var klassens yngste rytter, og hun imponerede alle ved at ride fejlfrit i hovedrunden med Errando e. Argentinus/ Lys de Darmen. Ekvipagen havde et nedslag i omspringningen. 

Resultat fra klassen.

Copyright Ridehesten.com
Anna Ley med Errando. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner