Cecilia Lindahl
Søvnen har generelt samme store betydning for vores ydeevne som sund, nærende kost og væske har. Man kan være en super dygtig rytter og ride på en talentfuld hest, men hvis man ikke er udhvilet - så nedsættes mange af de vigtige faktorer, der skal til for at få en optimal ridning. Man kan sagtens ride og udføre daglige rutiner, men når det bliver lidt mere krævende, bliver det svært, fordi hjernen og kroppen ikke er frist.
Hver morgen, når vi vågner, har vi 100% energi til rådighed - men sæt nu det rent faktisk kun er 90% af, hvad vi kunne have haft i forhold til, hvis vi var optimeret.
Vores krop og hjerne kan kun trives optimalt, hvis vi får søvn nok. Søvn er et lidt underligt område, for det er jo bare noget vi gør uden at tænke på, hvad det har af betydning for vores krop. Når vi sover starter kroppen groft sagt en fantastisk og uundværlig helingsproces, hvor den reparerer og restituerer vores krop. Hjernen sætter alle dagens indtryk i system og sletter de ubrugelige.
I denne måneds udgave af magasinet Ridehesten giver Lars Mars Johansen en række gode råd og tips til, hvordan du optimerer din søvn og hvile.