Optimering af rytteren - Udfordringer i kroppen

23-06-2020 09:08

Lars Mars

Er du udfordret på grund af ubalancer, styrkeforskelle, stramheder, smerter eller mén fra tidligere skader eller overbelastninger?

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Rigtig mange acceptere udfordringer i deres krop – og over tid bliver det desværre en normal del af hverdagen og ridningen.

Det kan desværre have en væsentlig større betydning, både fysisk og mentalt, end rytteren og ”mennesket inde i rytteren” umiddelbart ligger i det.

Bevidst eller ubevidst
En krop der ikke er i balance og harmoni kan have stor betydning, og påvirkning på bl.a.:

Fysisk:

  • Teknisk udførelse af øvelser – samt større udfordringer ved at lære/udføre noget nyt.
  • Resultaterne, samt udviklingen.
  • Bruger unødig energi på at kompensere - nedsætter evnen til koncentration over længere tid.
  • Større risiko for at blive smidt af ponyen/hesten, hvis kroppen ikke reagere optimalt.

Mentalt:

  • Oplevelserne inden, under og efter ridningen.
  • Overskud og overblik til at håndtere udfordringer eller ”knap så gode” resultater.
  • Højere stressfaktor – lettere til irritation og frustration.  
  • Kan frembringe usikkerhed og frygt for at blive smidt af ponyen/hesten.
  • Påvirkning på hverdagen.

Ponyen/hesten:

  • Stor risiko for at ponyen/hesten skal kompensere for rytterens ubalancer, med stor risiko for at ponyen/hesten får overbelastninger og skader.

Der er altså rigtig mange områder som bliver påvirket – derfor er det en rigtig god ide at have fokus på helheden. En ting, kan være skyld i mange ting, og som man måske ikke lige er opmærksom på.

Undersøgelse fra Hartpury Universitet
Jeg har mange eksempler på, at mange ryttere bare acceptere, og sammenlignet med en undersøgelse fra Hartpury universitet, hvor Vicky Lewis i 2019 har udført et forskningsprojekt om netop dette område, er der nu sat tal, og fokus på, at det ikke kun er sådan nogen som ”mig” der kæmper for opmærksomhed på området.

Jeg ser som sådan ikke noget nyt i forskningsresultatet – men mere en konstatering af at det desværre står lidt sløvt til på området. (Der kan læses mere om undersøgelsen fra Hartpury universitet under ”Nyheder” på Ridehesten.com d. 23/5-20).

Vær opmærksom
Der er desværre alt for mange trænere der bare acceptere, eller overhovedet ikke er opmærksomme på hvis rytteren har udfordringer med kroppen – dette giver en stor risiko for at rytteren bliver påvirket både fysisk og mentalt, samt at det har en stor indflydelse på både præstation, udvikling samt oplevelserne, samt desværre også risiko for en mindre glæde.

  • Rytteren: Husk at fortælle din træner hvis du kan mærke at du har udfordringer eller smerter – så I har mulighed for at lave en plan, mht. hjælp udefra, og en aflastende ride-plan.
  • Træneren: Hvis en rytter har udfordringer med bestemte tekniske udførsler på ponyen/hesten kan det bl.a. skyldes fysiske- eller bevægelses-udfordringer, eller smerter – hjælp og vejled rytteren til at opsøge en kompetent hjælper som har fokus på helheden. Det vil både hjælpe rytteren, træneren samt ponyen/hesten, til endnu mere udvikling og gode oplevelser.     

 

Prioritering
20-30 min. tillægstræning med fysiske-øvelser og udstrækning bliver ofte fravalgt i forhold til andre prioriteringer – selv om at det kunne have stor betydning for bl.a.:

  • Udviklingen i ridningen.
  • Mere skånsomt for ponyen/hesten - når den ikke skal kompensere for rytteren.
  • Mentalt – at rytterens hjernen ikke skal bruge energi på at kompensere eller fortrænge smerter, som vil tage energi fra opmærksomheden og koncentrationen.
  • Mere skånsomt for rytteren både nu, men også at det ikke bliver værre fremadrettet.

Målrettet fysisktræning og udstrækning kan altså både hjælpe rytteren og ponyen/hesten, samt gøre det lettere for træneren at udvikle rytteren.

Kroppen, hjernen og vores nervebanesystem er fantastisk
Vores krop og hjerne er skabt til at blive brugt – og ved at lære at lytte til den, kan vi få det bedste udbytte, på den bedste og mest skånsomme måde.

Vores nervebanesystem vil stort set altid prøve at kompensere, så vi kan udføre det som vi gerne vil, til trods for at det måske ikke er helt så hensigtsmæssigt. 

Det er bare ikke sundt at ”drive rovdrift” på kroppen, og over tid med uhensigtsmæssig belastning og påvirkning på kroppen - kan det faktisk gøre at muskler og sener bliver alt for stramme. Dette vil give bevægelses-begrænsninger, og derved stor risiko for overbelastninger, skader samt at skelettet kan blive trukket skævt.

Efter længere tid, kan det blive meget svært at få rettet op på igen, og kan kræve pause eller stop for ridningen. MEN HUSK AT DET ALDRIG ER FOR SENT AT GØRE NOGET.

HVAD GØR DU FOR AT HAVE ET HARMONISK FUNKTIONELT BEVÆGEAPPARAT ?

Hele kroppen hænger sammen
Vær opmærksom på at træne hele kroppen, og ikke kun lave øvelser til et begrænset område, eller kun til der hvor man måske har en udfordring – sørg for at træne hele kroppen stærk og smidig, det giver et mere harmonisk og funktionelt bevægeapparat.

Nyheden fortsætter efter annoncen

En skade eller ubalance kan faktisk være opstået et helt andet sted, end der hvor man mærker den – derfor er det vigtigt at have fokus på hele kroppen.

Jeg vil anbefale at bruge en personlig træner der arbejder med sportsfolk, og ikke en der normalt kun arbejder med ”hr. og fru. Danmark”.

Spild ikke tiden
I ridesporten er der en stor tendens til at ryttere hovedsageligt træner balancen, og sidder eller balancere på en ”stor træningsbold”, det er også rigtig godt - men kan bestemt ikke gøre det alene. Hele kroppen hænger sammen og skal trænes med aktiv påvirkning af musklen og nervebanerne, for at kunne få det bedste udbytte og bedste hjælp til kroppen.

Vi kan dele udstrækning og styrke op i to modeller ”Statisk” og ”dynamisk”

  • Statiske-øvelser – holder man kroppen stille: Bruges ofte til udstrækning samt stabilitets- og balanceøvelser, samt yoga.  
  • Dynamiske-øvelser – bevæger man kroppen samtidig med at man udføre øvelsen: Forbereder kroppen meget bedre til træning under opvarmningen – samt giver en meget mere funktionel-træning af muskler og bevægeapparatet   

Jeg vil altid anbefale en god blanding af den statiske- og dynamiske-træning – da det ikke giver meget mening at kun, kunne sidde helt stille eller ligge i ”planken” på bolde i flere minutter, når kroppen skal være aktiv og kunne bevæge sig.

Det bedste er at lave en klar plan for det udbytte som man ønsker sig at træningen.

Vær opmærksom på de unge ryttere
Det er vigtigt at forældre og trænere ikke acceptere at de unge ryttere har ubalancer eller smerter, og at det ikke bare bliver slået hen med ”en henkastet bemærkning”: At det har de fleste ryttere.

Problemet er at de fra en meget tidlig alder lære at kompensere i stedet for at lære at lytte, og at bruge deres krop optimalt.

Jeg oplever en del ryttere hvor det er blevet helt normalt at have ondt engang imellem eller ofte - nogle har endda været til flere undersøgelser og behandlinger uden at der er fundet en løsning på smerten, og alligevel rider de videre med både forældre og træneres viden.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT DE FLESTE UBALANCER, STYRKEFORSKELLE OG SMERTER TYPISK KAN FJERNES MED EN KORREKT TRÆNING OG UDSTRÆKNING

En fysisk stærk og smidig krop
Vil automatisk også påvirke vores mentale tilstand og derved give en rigtig god grobund for udvikling til stor fordel for både rytteren, ponyen/hesten og ridningen.

Rytteren kan med stor fordel optimere sig selv på flg. måde:

  • Opvarmning inden ridningen: Hjælper til at smidiggøre kroppen - det hjælper bl.a. til at gøre kroppen mere klar til aktivitet på en skånsom måde, og så hjælper det også til at ponyen/hesten ikke skal kompensere for rytterens stramheder.
  • Udstrækning efter ridningen: Med kun få øvelser kan rytteren minimere risikoen for at eventuelle stramheder bliver værre.
  • Fysiske-øvelser: De fleste bevægelser forgår fremadrettet - derfor er det bl.a. vigtigt at have fokus på bagsiden af kroppen, den har stor betydning både i hverdagen, samt at holde en god og funktionel kropsholdning under ridningen.   

Alle tre områder hjælper både på at nedsætte risikoen for skader og overbelastninger – samt kan afhjælpe på eksisterende skader og mén.

I mit næste blogindlæg skriver jeg om træning af bagsiden af kroppen.

Jeg har stor erfaring i at målrettet træning og udstrækning både kan afhjælpe mange udfordringer og problemer, samt skabe endnu mere udvikling – det er derfor at jeg brænder for at sætte fokus på området og at hjælpe ryttere til at få det bedste udbytte, og bedste oplevelser af det som de gør.

ACCEPTERE IKKE SMERTER ELLER UBALANCER I KROPPEN

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT KOMME I GANG MED MÅLRETTEDE ØVELSER

Du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål til mit indlæg, eller har udfordringer som hæmmer din udvikling eller oplevelser med ridningen.

Læs gerne mere om mit koncept ”Optimering af rytteren” på min hjemmeside WWW.RYTTEROPTIMERING.DK

Med sportslig hilsen
Lars mars
Mental- og fysisk træner samt optimering

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner