Sejr til et hot mix

15-11-2015 16:14

Britt Carlsen

Carina Cassøe Krüth havde lagt sig komfertabelt i spidsen af Bundgaard Byg Cup finalen lørdag på Heiline's Hot Mix, og hun satte ikke den føring over styr i dagens kür

Copyright Ridehesten.com
Vinder Carina med Bundgaard Byg Cups ejer Arne Kvejborg og dommer C Niels-Erik Bøchmann og ved hestens højre side ses en Jakob Ravnsbo fra DRFs bestyrelse.
Copyright Ridehesten.com
Vinder af Bundgaard Byg Cup Carina Cassøe Krüdt og Heiline's Hot Mix.

- Jeg er vældig glad for sejren, bekræftede Carina Cassøe Krüdt efter sit ridt i Bundgaard Byg Cup finalen med Heiline's Hot Mix e. Blue Hors Hotline. Hun og Hot Mix har været med helt fremme i konkurrencerne i lille tur gennem hele sæsonen, og hun kronede således en flot sæson med en sejr i den præstigefyldte Bundgaard Byg Cup. 

Copyright Ridehesten.com
Klassens nr. to Michael Søgaard og Gallardo V.

Da Michael Søgaard red ind i den næsten helt fyldte hal på Blue Hors her til eftermiddag på den kun 7-årige Gallardo V e. Gribaldi, var det lige før han havde fortrudt starten i finalen, fortalte han efter sit ridt. Men Gallardo V løste opgaven perfekt. Selvom han blev imponeret af omgivelserne blev han ved Michael gennem hele programmet og viste stor ridelighed. Med en tredjeplads i går og en fjerdeplads i dag, sluttede parret på andenpladsen.

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Bentley avancerede til en tredjeplads.

Daniel Bachmann Andersen avancerede flere pladser i dagens konkurrence. I gårsdagens klasse var Blue Hors Bentley e. Belissimo M meget spændt, men i dag fik den tidligere avlshingst omsat noget af spændingen til spændstighed, og så kommer hestens høje kvalitet til udtryk. De opnåede en andenplads og sluttede samlet på 3. pladsen.

Lene Ejby Christiansen fik en fjerdeplads i gårdsgens klasse på Kjærholm's Abutsiaq e. Michellino, men i dag havde Lene hænderne fulde, da Abutsiaq reagerede på omgivelserne. Lene fik dog hurtigt hesten under kontrol og sluttede i dag på en femteplads og dermed samlet på en fjerdeplads, lige foran Maria Anita Andersen og Ludowitz.

Michael Grønne Christensen sluttede i går på andenpladsen med Holballes Deeba e. De Noir, men guldmedaljehoppen var meget anspændt og efter gårsdagens ridt smed hun Michael af ude i slusen. Igen i dag var den talentfulde hoppe meget oppe at køre, og selvom Michael gav hende adskillige beroligende klap på halsen, så fik de ikke vist deres kvaliteter i dagens kür og med en 9. plads røg de to ud af placeringsrækken. 

Se resultatet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner