Søgaard og Bachmann bedst i dag

13-11-2022 17:51

Annika Knudsen Lorentsen

Blue Hors Dressurfestival er nået vejs ende, og i dag vandt Daniel Bachmann Andersen den internationale Grand Prix Special, mens Michael Søgaard nu kan kalde sig vinder af Bundgaard x Trolle Cup 2022. Foruden de to er der i dag fundet vindere i Intermediare og Youngster Cup

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen med Vayron. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Blue Hors Dressurfestival 2022 er ovre, og stævnet har budt på mange interessante klasser. Dagen i dag startede med endnu en sejr til Nanna Skodborg Merrald i den 3-stjernede Intermediaire I med Blue Hors Touch of Olympic L e. Don Olymbrio/ Fidermark (opdr. Anja & Jan Petersen).  

Herefter fulgte den 3-stjernede Grand Prix Special, hvor der var otte ekvipager til start. Her var det Daniel Bachmann Andersen med Vayron e. Vitalis/ Gloster der tog sejren med 75,532 procent. 

Bundgaard x Trolle Cup 2022 afgjort
I dag blev finalen i årets Bundgaard x Trolle Cup afholdt, og her lykkedes det Michael Søgaard at sikre sig sejren i turneringen 2022. Det gjorde han med Jukebox e. Jazz/ Rubinstein (opdr. Jytte Kolster). De opnåede i dag 78,792 i deres Intermediaire kür.

Copyright Ridehesten.com
Michael Søgaard med Jukebox. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Næstbedst i turneringen blev Jan Møller Christensen med Romeo e. Blue Hors Romanov/ Wolkentanz, mens Annitta Duus med Atterupgaards Kingston e. Krack C/ De Niro (opdr. Atterupgaard) tog tredjepladsen i det samlede resultat. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Youngster Cup
Stævnet sluttede med afgørelsen i Youngster Cup. Her var der 13 ekvipager til start, og over to dage har de redet en MA1 og en Prix St. Georg, og dermed kunne der kåres en samlet vinder. 

Det blev Anne-Marie Hosbond der tog den samlede sejr med Evo Schubidoo e. Blue Hors St. Schufro/ Blue Hors Hotline (opdr. Stutteri Evo ApS). Hun red i dag til 

Næstbedst blev Laura J. Rasmussen med Seventeen Jr e. Sezuan/ De Noir (opdr. Rikke Munk), mens Nana Berg Christensen tog tredjepladsen med Weltstar's Salvator e. Sezuan/ Weltjunge (opdr. Anne Mette Skriver). 

Resultater fra stævnet. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen