1. del af Bundgaard Byg Cup til Nanna

12-11-2011 14:02

Signe Wiese

Nanna Skodborg Merrald og Millibar vandt første del af finalen i Bundgaard Byg Cup, der afvikles ved landsstævnet i dressur i Vallensbæk i weekenden
Copyright Ridehesten.com
(Foto: Ridehesten.com)

Med en score på 74,123% - godt 4 procentpoint mere end ekvipagen på 2. pladsen - blev det en komfortabel sejr til Nanna og Millibar. Susanne Barnow og avlshingsten Onassis tog 2. pladsen med 70,000% og Michæl Søgaard og Matrix red sig ind på 3. pladsen med 69,912%. 2. og sidste del af finalen i Bundgaard Byg Cup'en afvikles i morgen søndag kl. 12. De ordinære klasser ved landsstævnet har bl.a. budt på endnu en sejr til Nanna Skodborg Merrald og Millibar, der sejrede i fredagens Prix St. Georges-klasse med 73,596%. Thomas D. Larsen og Græsmarkens Don Pedro sejrede i fredagens sidste klasse - Intermediaire II - med 68,596%. Senere i dag går bl.a. en Grand Prix-klasse med intet mindre end 19 danske ekvipager til start. Resultat- og startlister via link til højre.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen