Maja Golles
Ca. en halv million mennesker er blevet beordret væk fra deres hjem for at flygte fra de skovbrande, der har spredt sig helt ukontrolleret de seneste dage i det sydlige Californien. Staldområdet på Del Mar Racetrack er fyldt til bristepunktet med omkring 2000 evakuerede heste. Hestene kommer fra omkringliggende gårde, der er blevet ramt af de hærgende brande. Omkring yderligere 1000 heste har fået ly i nærtliggende parker og på polopladser. Selvom tilstødende nabolag er blevet beordret ud af deres hjem, og en sky af røg har nået Del Mar siger ejere af områdets markedspladser, at de ikke rykker sig. - Vi evakuerer ikke, udtaler talskvinde Kina Pægert. Del Mar ligger i et ranchområde, hvor ridning og hestesport er lige så populært som skolefodbold. Hesteejere startede i mandags med at aflevere deres heste i Del Mar – kun for at vende om med en tom hestetrailer med retning mod naboer, der behøvede hjælp. Kilde: Reuters.