Trine Askjær-Jørgensen
I starten af februar fik Schou Absolute, der drives af brødrene Andreas og Christian Schou, nøglerne til Julianelyst ved Østbirk, og bare få dage efter flyttede de første heste ind i stalden.
Hestefaciliteterne har stået tomme et stykke tid, efter dressurrytter Daniel Bachmann Andersen holdt til i de smukke rammer, men stedet er oprindeligt udviklet og drevet af LEGO-arving Agnete Kirk Kristiansen og hendes eksmand Claus Thinggaard, som i sin tid havde deres dressurheste her. Claus har siden overtaget godset og driver det med tilhørende land- og skovbrug i dag.
Nu har springhestene indtaget stald, folde, ridehal og -bane i takt med, at Schou Absolute, der har base i Tågerup sydvest for Kolding, udvider med en ny afdeling i det østjyske.
– Vi fik en unik mulighed for at leje disse faciliteter, som gjorde, at vi valgte at tage skridtet til at lave en ny, stor afdeling. Det har været alfa og omega med stedet her, fordi vi gerne vil bringe det op på et vist niveau i forhold til vores kunder og salg af heste, indleder Christian Schou og fortsætter: – Stedet rummer unikke muligheder i og med, at det er sådan nogle fantastiske faciliteter, men det ligger også supergodt strategisk for os, fordi det er midt i landet, tæt på Billund Lufthavn og på, hvor der bliver afholdt mange stævner.
Store visioner for fremtiden
Som et led i processen med deres store visioner for fremtiden har Schou Absolute ansat Maria Bjørnkjær Asferg og Martin Dinesen Neergaard, som vil have base med virke som ryttere på Julianelyst. De har hver især tidligere drevet selvstændige virksomheder og har begge haft heste i ridning for Schou de sidste par år.
– Vi har været virkelig glade for deres arbejde. Derfor var det også oplagt, at det skulle være de to. Maria er en af landets bedste til at uddanne ungheste og Martin til at tage hestene videre i deres uddannelse og sporten, fortæller Christian og tilføjer: – Ideen er at forene Maria og Martins kompetencer med vores visioner for sporten og køb og salg af heste...
LÆS HELE ARTIKLEN I MAGASINET RIDEHESTEN
KØB ABONNEMENT OG FÅ ADGANG TIL ALLE ARTIKLER TILBAGE FRA 2005
Allerede abonnent? – Log ind her
Du finder artiklen i magasinet Ridehesten marts 2025 s. 10-16. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.