Trine Askjær-Jørgensen
Endnu engang har vi planlagt, produceret og fået trykt et Ridehesten-magasin, som byder på læsning indenfor forskellige emner af heste og ridesport. Denne gang er turen kommet til juli 2025, som du nu kan finde på vores webshop.
Forsiden prydes af Alexander Yde Helgstrand, som med Inspiration PF e. Everdale/Calido I vandt guld ved sit første Agria DRF-mesterskab i dressur for U25-ryttere. I dette blad kan du selvfølgelig komme med bagom årets DM i dressur, vinderne og meget mere.
Vi tegner blandt andet et portræt af Alexander – en ambitiøs, ung mand med hjertet på det rette sted, der som søn af Andreas og Marianne Helgstrand er vokset op med heste. Lysten til sporten og arbejdet med hestene har været der længe, og han har været succesfuld som pony- og ung rytter. Nu arbejder han med heste på fuldtid og er ikke i tvivl om, at han vil forfølge sin drøm – også selvom der er udfordringer undervejs.
– Det lyder måske som en kliché, men hestene betyder alt, og jeg lærer af dem hver dag, fortæller Alexander.
Nyt format i dressurbedømmelser: Den gode ridning skal komme først
I sensommeren 2025 træder nye ændringer til dressurbedømmelser i kraft med øget fokus på hestevelfærd samt rytterens indvirkning og evner. Det er Dansk Ride Forbunds dressurudvalg, der med 4-stjernet international dressurdommer og overdommer i DRF's regi, Christine Winther Prip, i front har arbejdet hurtigt og effektivt med at udvikle og afprøve et nyt system. Formålet er at sikre, at god ridning, korrekt uddannelse og harmonisk samarbejde mellem hest og rytter kommer først.
I det nye magasin kan du læse om de to gennemgående ændringer, der implementeres; en specifik øvelse samt flere og mere nuancerede kvalitetskarakterer til sidst i programmerne, der går fra de nuværende 4-5 til at omfatte syv karakterer, der kommer grundigt omkring gangarter, spændstighed, kontakt, form, hestens positive accept af hjælpere samt rytterens opstilling og indvirkning.
– Vi skal selvfølgelig værdsætte en god hest, men den korrekte uddannelse og gode ridning skal til enhver tid vægtes først, siger Christine Prip blandt andet.
Q var hesten, Iben drømte om
Opdrætter af præmiehingsten Invictus Iwe, Iben Wendelboe Deleuran, betragter sig selv som en almindelig hobbyavler, der som udgangspunkt blot ville avle rideheste til sig selv. I dag avler hun på en hoppe, hun i mange år ønskede at få fat på, og som har givet hende de største avleroplevelser.
I det nye magasin kan du læse om, hvordan Petersborg’s Quickheart e. Quarterback/ Calypso II (opdr. Jannie og Henrik Groot) blev Ibens, hvordan det var, da hoppen pludselig fik tvillingeføl, at sælge føl til både Blue Hors og Helgstrand Dressage og senere se sit afkom brillere på den helt store scene.
– Det er noget særligt at stå der blandt de dygtigste avlere, fortæller Iben samt meget mere.
Magasinet byder selvfølgelig på meget mere indhold end dét – du kan bl.a. læse om følgende:
Foruden ovennævnte finder du meget andet spændende læsestof i magasinet, der som altid byder på mange, flotte billeder som et supplement til teksterne i de mange artikler.
På vores webshop finder du altid de seneste 12 magasiner, og her kan du også bestille juli-magasinet, så du kan få det leveret hurtigst muligt.
Du kan også tegne abonnementer af forskellige varigheder – fysiske som digitale – så du får magasinet leveret hver eneste måned og dermed holder dig opdateret på den nyeste viden fra hesteverdenen.
Du kan selvfølgelig også læse magasinet online, hvis du tegner et abonnement.