Ridebaner på fjerde etage

08-07-2023 17:42

Birgitte Byrialsen viser rundt på det ridecenter i Kina, hvor hendes elever kæmper om pladser på det kinesiske landshold til Asian Games. Nu på andendagen gælder det Intermediaire I

Copyright Ridehesten.com
Her står Birgitte sammen med to af de unge ryttere samt deres træner, der var ni måneder i Danmark for 20 år siden. Det er fra venstre Zhide, Birgitte, Liang Ruiji og Gao Zixi. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Birgitte Byrialsen har undervist dressurryttere i Kina i 19 år, og hendes ryttere har flere gange vundet det nationale mesterskab og deltaget og vundet medaljer ved Asian Games. Ved Asian Games i 2018 var hun også kinesisk landstræner. De følgende Asiatiske Lege skulle have været afholdt i 2022, men blev på grund af Corona udsat til 2023, og løber således af stablen i september i år. 

Hun er netop hjemvendt efter at have rejst med sit dressurhold, det officielle statslige dressurhold fra Guangdong-provinsen, til det østligste Kina til kvalifikationsrunderne til Asian Games. I dag fortæller hun fra den anden konkurrencedag, som var i lørdags den 1. juli:

Nu har vi overstået de første to dages konkurrencer her i Heilan. Udtagelserne til Asien games går over seks klasser. De første tre blev afviklet til kinesiske mesterskaber for ca. to måneder siden i Guangzhou. Det er altså først, når Intermediaire I Kür er færdig søndag, at vi kender det endelige resultat. 

Den af mine ryttere, som har gjort det bedst indtil nu, er Huang Zuquin. Han førte allerede efter stævnet  i Guangzhou, og nu har han ligget som nummer et og tre i går og et og to i dag. Han fik som første kineser nogensinde til en konkurrence i Kina over 70%  i Prix St. Georges i går, og i dag 71,9 % i Intermediaire I.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag var der også konkurrence for de unge ryttere. Sidste år skulle disse ryttere ride et L-program, men nu og fremover skal de ride M. Det var der så en del, der havde vanskeligheder ved. Klassen blev vundet af en af Huangs ryttere med 66,6%, fortæller Birgitte Byrialsen.

I kvalifikationen til Asian Games er der lørdag blevet konkurreret i Intermediaire l, og de 12 bedste går videre til søndagens Intermediaire l Kür. Birgittes tre elever er videre med deres fem heste.

I videoen nedenfor viser Birgitte rundt i de store forhold på Heilans ridecenter og er bl.a. på besøg på fjerde etage og opdager deroppe en ridehal med fire store ridebaner!

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner