To på holdet og en reserve

09-07-2023 16:07

Det er sidste konkurrencedag og afgørelsens time i Heilan: Kommer Birgittes dressurhold med til Asian Games 2023, og vinder de China Cup og pengepræmierne?

Copyright Ridehesten.com
Huang Zuoqing er glad. Han blev både nr. 1 og 2 i dag. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved kvalifikationsstævnet til Asian Games konkurreres der søndag i Intermediaire l Kür, og her afgøres det, hvem der har kvalificeret sig til legene og vundet i China Cup.

Birgitte Byrialsens dressurryttere fra Guangdongprovinsen satte sig endnu en gang tungt på præmiepodiet i den individuelle konkurrence, China Cup. Vinderen blev ingen ringere end Birgittes elev Huang Zouqing, som også besatte andenpladsen med sin anden hest. Tredjepladsen gik til endnu en af Birgittes ryttere, nemlig Tan Zhiquin.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Selve kvalifikationen til Asian Games gik således, at Birgittes ryttere Gu Bing og Huang Zouquing vandt kvalifikationen og blev udtaget til det kinesiske landshold til Asian Games. Yderligere to kinesiske ryttere, hvor en er bosiddende i Xinjiang-provinsen i Kina og den anden er bosiddende i Europa, kommer med som nummer tre og fire på landsholdet. Som reserve deltager Birgittes rytter Tan Zhiquing.

Hestene, de rider på, er varmblodsheste fra hovedsageligt Tyskland, Holland og Belgien, men Birgitte har også formidlet danske heste til sine kinesiske elever. Hestene er overvejende ejet af rytterne selv eller udlånt af private hesteejere. I Kina er der en stor og stadig voksende middelklasse, der har råd til ridesporten, og mange af rytterne er voksne enebørn med god familieopbakning. Etbarnspolitikken i Kina blev igennem lovgivning håndhævet i 1979 til 2013 i et forsøg på at bremse befolkningstilvæksten.

I videoen herunder kommer du med Birgitte rundt og bl.a. i elevator med en hest, der skal op på fjerde etage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner