Dansk-trænet kinesisk hold fik sølv

27-09-2023 18:09

Mille Albinus Hjermitslev

Det kinesiske dressurhold vandt i går sølv ved de Asiatiske Lege. Holdet er trænet af Birgitte Byrialsen, der dog kun følger med fra Danmark ved disse lege

Copyright Ridehesten.com
Podiet i holdkonkurrencen ved de Asiatiske Lege 2023. Fv. Kina (sølv), Indien (guld) og Hong Kong (bronze). Foto: FEI/Yong Teck Lim
Nyheden fortsætter efter annoncen

Onsdag blev holdkonkurrencen ved de Asiatiske Lege i dressur afgjort. Her blev det holdet fra Indien, der sejrede. På holdet var DV-hesten Adrenalin Firfod redet af Divyakriti Singh.

Sølvmedaljerne gik til holdet fra Kina, der er trænet af danske Birgitte Byrialsen. På holdet var der kun tre ryttere, så de kunne ikke trække det dårligste resultat fra.

Klassens resultat.

Birgitte er fast træner for det officielle statslige dressurhold fra Guangdong-provinsen og er derfor på faste ture til Kina for at træne holdet. I den forbindelse blev hun også træner for det kinesiske hold ved dette års Asian Games.

Copyright Ridehesten.com
Birgitte Byrialsen, der selv er aktiv dressurrytter. Her ved B-stævne i Frederiksværk 2023 ridende på Borbjergs Créme de la Créme. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen

Birgitte er dog i Danmark imens de Asiatiske Lege foregår, men trænede de to ryttere, der bor i Kina, i de tre uger, hvor de var i karantæne. Den sidste rytter bor og træner i England. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– De har været nødt til at klare sig selv. Det var vilkårene ved dette Asian Games, at de red med det, de havde lært, fortæller Birgitte om de to kinesiske ryttere, der nu rider ved de Asiatiske Lege uden en træner på sidelinjen. 

Birgitte har fulgt med hjemmefra og beretter, at rytterne er meget tilfredse med resultaterne indtil videre. Derudover fortæller hun, at det var en overraskelse, at hold som Korea, Japan og Malaysia ikke var med i medaljerækkerne. 

Copyright Ridehesten.com
Huang Zhuoqin, der trænes af Birgitte Byrialsen, på Badoit 2 ved de Asiatiske Lege 2023. Foto: FEI/Yong Teck Lim

Onsdag har rytterne redet den individuelle kvalifikation til torsdagens finale, hvor alle de tre kinesiske ryttere blev kvalificeret. Hver nation må dog kun stille med to ryttere. 

Torsdag afsluttes dressurkonkurrencerne ved de Asiatiske Lege, hvor de individuelle medaljer skal uddeles. 

Klassens resultat. 

Start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner