Det er kun muligt at ride korrekt i vendinger og på buede spor, hvis hesten er sikkert under hjælperne, og hvis det overhovedet rent anatomisk er muligt for hesten at få sin længdeakse til at falde sammen med det forlangte buede spor.
Det betyder, at bagbenene i vendingen skal kunne træde nøjagtigt i forbenenes spor. Når der rides på buede spor, bliver der automatisk lagt mere vægt på hestens indvendige bagben.

Ethvert hjørne skal omhyggeligt gennemrides og er et kriterium for, om hesten nu også er korrekt eftergiven. Når et hjørne gennemrides, skal hesten rides, som om den gik en fjerdedel af en volte, og den skal være tilsvarende bøjet. Alt efter på hvilket niveau ( eller i hvilket tempo) hesten befinder sig, skal der rides mere eller mindre ud i hjørnerne. Før et hjørne tager rytteren en halv parade og stiller hesten i bevægelsesretningen (stiller den indad). De diagonale hjælpere sørger or, at hesten er bøjet korrekt i sin længdeakse, så den svarer til det forlangte buede spor.

Hjørner er nemmere i skridt
For den rytter, som er under uddannelse, er det nemmest at lære at ride korrekt gennem et hjørne ved først at øve det i skridt, da det er lettere at give hjælperne til en vending i langsomt tempo. Man skal passe på ikke at føre hestens forpart for langt ud i hjørnet. Det er forkert at ville prøve at komme langt ud i hjørnet ved at trykke begge hænder – men især den indvendige – udad. Det vil nemlig resultere i, at den udvendige skulder ”falder ud”. Heste vil ofte af sig selv prøve at flade hjørnerne ud, og det kan man modvirke ved at øge vægten på indvendige sædeben og trykket af den indvendige schenkel.

Hvis man rider på en åben plads eller et sted, hvor der ikke er nogen afgrænsning, skal man passe på, at hesten ikke forsøger at trykke sig væk og smutte ud inden hjørnet ved at skyde den udvendige skulder ud.

Inden der vendes ad midterlinjen eller over midten, er det den indvendige schenkel og den udvendige tøjle, der skal sørge for, at hesten ikke vender for tidligt. Først, når den udvendige skulder er ud for vendepunktet eller bogstavet, skal rytteren begynde sin vending. Når der skal skiftes volte via en diagonal, skal man sørge for, at hesten er godt fremme til hjælperne, at den er helt ligeudrettet på diagonalen, og at den er lige meget fremme til begge tøjler. I den modsatte ende skal hesten ramme hovslaget, når dens skulder er ud for vendepunktet eller bogstavet.

Sådan rides på en volte

Når der rides på en volte, skal hesten være konstant bøjet og følge cirkelsporet nøje. Som beskrevet ovenfor under hjælpegivning, er det den indvendige schenkel, som ligger tæt ved gjorden, der får det indvendige bagben til at træde ind under hesten, og som forhindrer, at hesten trænger sig ind i volten. Den udvendige schenkel ligger støttende bag ved gjorden og sørger for i samarbejde med den udvendige tøjle, at hesten ikke trykker sig ud af volten, og at det udvendige bagben træder regelmæssigt fremad.

Når man skifter imellem at ride fra en volte til en anden fx gennem en volte eller i en slangegang, skal hesten i en hestelængde være ligeudrettet, inden den nye bøjning og retning påbegyndes. I takt med at hesten bliver mere smidig og eftergiven, fx når der kan rides en dobbelt slangelinje på langsiden eller en ottetalsvolte, skal overgangene være smidige og flydende. Det er i overgangene, at rytteren skal omlægge sin vægt og ændre hestens stilling. Det betyder, at vægten skal forlægges en anelse til den nye indvendige side, og at schenklernes placering skal byttes om, lige som tøjlepositionen skal ændres.

For både hest og rytter er hyppige skift imellem at ride fra en volte til en anden en god øvelse at lære af. Men det forudsætter, at vægtforlægningen, ændringen af tøjleposition og dermed selve omstillingen, foregår smidigt og tydeligt.

Pas på takten

At udføre en volte kræver, at hesten er maksimalt bøjet i sin længdeakse. For- og bagben skal være sporet ind på hinanden, dvs. skal befinde sig på samme spor. Det vil sige, at den cirkel, der bliver beskrevet, kun må have ét hovslag. Man kan ride en volte, hvor man vil, på banen. Så længe hesten befinder sig på L-niveau, er en volte med en diameter på 10 m passende, men jo mere øvet hesten bliver, jo mindre volter kan den lave. Men det kræver samtidigt, at den bliver mere og mere samlet, da den skal være i stand til at bøje sig mere og mere. Voltestørrelsen går via 8 m helt ned til 6 m, som er det minimale. Hvis diameteren bliver mindre, er det næppe længere mulig for en stor hest at få sin længdeakse til at falde sammen med det buede spor, og bagparten vil derfor let falde ud, og der er stor risiko for, at hesten mister takten. Det er en hyppig fejl, at en volte bliver redet ovalt. Den bør bestå af to halvcirkler, som er nøjagtig lige store, og den bør sluttes nøjagtig der, hvor den er påbegyndt.

Der advares kraftigt imod at bruge den indvendige tøjle for meget, når er rides i vendinger, men især på volter. Rytteren skal være opmærksom på at bevare en smidig, støt forbindelse på den udvendige tøjle, for hvis det ikke er tilfældet risikerer man let, at hestens næseryg kommer bag det lodrette plan, eller at der opstår taktmæssige problemer.

Du kan finde flere træningstips i Rytter og Hest. Køb bøgerne HER