Fra Malaysia til Danmark til Kina

19-09-2023 19:55

Mille Albinus Hjermitslev

Qabil Ambak, der bor i Malaysia og træner i Danmark, er sammen med træner Dennis Fisker på vej til Kina, hvor han skal deltage ved Asiens største sportsbegivenhed; Asian Games

Copyright Ridehesten.com
Qabil Ambak og Rosenstolz ved Aalborg Dressage Event 2022. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den malaysiske rytter Qabil Ambak og sin danske træner, Dennis Fisker, er netop nu på vej mod Asian Games; den asiatiske pendant til vores OL.

Da vi taler med Dennis Fisker, har de været i karantæne i Tyskland i en uge og er klar til at sende hestene afsted mod Kina, mens de selv flyver dagen efter. 

– Det er jo en af verdens største sportsbegivenheder. Det minder om OL, udover at det kun er for Asien, og der er flere atleter, fortæller Dennis Fisker.

Han tilføjer, at dressurkonkurrencen i opbygning minder om et europamesterskab.

Derudover fortæller han lidt om Qabils specielle situation; han har sine heste på et andet kontinent, end det han selv bor på:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er jo lidt specielt, at Qabil bor i Malaysia og træner i Danmark

Mange kender ham jo i Danmark, da han har været her, startet stævner og trænet ved mig gennem de sidste otte år cirka.

Men det er specielt at have sine heste så langt væk, når man bor i Malaysia. 

Copyright Ridehesten.com
Dennis Fisker ved Åbent Hus på Følle Strandgaard 2023. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Ambak er til start i den individuelle dressurkonkurrence og rejser med to heste;

Napoli TH (SWB) e. Floricello/ Flemmingh, der tidligere har været redet af Pernille Korsgaard, og som er ejet af Per Skjærbæk fra Priess Stutteri.

Rosenstolz e. Rotspon, der er ejet af Ambak selv, og som han også startede Asian Games på for fem år siden. Hesten har tidligere været redet af træneren Dennis Fisker. 

Fakta
Om Asian Games

Asian Games (Asiatiske Lege) er et sportsarrangement, der omfatter 40 forskellige sportsgrene for asiatiske udøvere; i alt 45 lande.

Det arrangeres hvert fjerde år og løber af stablen den 23. september til 8. oktober 2023 i Hangzhou, Kina.

/ Hangzhou2022

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen