Handsome rykker op ved Asian Games

16-11-2010 09:05
Avl
Den danske vallak Handsome er under sin malaysiske rytter rykket op fra en individuel syvendeplads i holdkonkurrencen til en tredjeplads i første del af det individuelle asiastiske mesterskab

Quzandria Nur fra Malaysia og den 9-årige DV-vallak Handsome e. Blue Hors Hertug/Schwedengruss (opdr. Lars & Mette Petersen) endte på en individuel syvendeplads i holdmesterskabet i weekenden ved Asian Games 2010 i Guangzhou. Igår forbedrede ekvipagen med træner Andreas Helgstrand ved siden deres placering til en tredjeplads i den første individuelle konkurrence, hvor de opnåede 69,316%. Quzandrias bror Qabil ligger pt på andenpladsen med sin hollandske hingst Wup e. Welt Hit II/Wolfgang med 69,789%, mens koreanske Kwang Young Shik fører med 71,368% på den 13-årige hoppe Laura, der ikke er registreret med afstamning. Under Yeh Hsiu Hua fra Taipei ligger DV-hoppen Caramias Donna e. Blue Hors Don Schufro/A-dur (opdr. Niels Månsson og Kirsten Kristoffersen) nr. 8 i den indledende individuelle konkurrence.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner