Thomas Bach Jensen
Her til morgen har der været redet B-finaler for de ryttere, som ikke er kommet ind på de forbundsteam, som skal kæmpe om verdensmesterskabet for avlsforbund i dagens løb. Det var de 6-årige heste i B-finalen som åbnede den sidste dag her ved WBFSH Studbooks Jumping Global Champions Trophy i Valkenswaard.
Mette Askham Jensen og Bøgegårdens Griffin e. Bøgegården Gladiola (opdr. Stina og Jørgen Schmidt) og Stine Cassøe Jakobsen og Feldborgs Cantalina e. Cantolar (opdr. Arne Feldborg Johannesen) red B-finale her til morgen. Stine fik to lette nedslag med Feldborgs Cantalina; hun satsede på at få en god tid, og det lykkedes også, men desværre faldt der to bomme undervejs.
Mette Askham Jensen valgte at ride sikkert, og fejlfrit. Det mål lykkedes, og hun var en af klassen 10 fejlfrie ryttere, placeret på 10. pladsen. Hør Mette fortælle om sine oplevelser ved Studbooks Trophy:
Finalerne afvikles på den store græsarena. Der er ændret lidt på tidsplanen i forhold til i aftes. Finalen for 5-års heste starter kl. 14.00, mens det er de 7-årige heste som slutter dette års mesterskab fra kl. 16.15. Man kan følge med hjemmefra, da der er gratis livestram på www.topsinternationalarena.com
DV-holdet for 5-års heste:
DV-holdet for 6-års heste:
DV-holdet for 7-års heste: