Kronisk kolik – hvad gør man?

23-08-2011 09:13
En hest der gentagne gange lider af kolik er kilde til frustration hos både ejer og dyrlæge og omkostningerne er ofte høje
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Peter R. Morresey fra Rood & Riddle Equine hospital i Lexinton, USA, fortalte om kronisk kolik ved et møde med fokus på kolik, der blav afholdt i slutningen af juli i Indianapolis. Han gennemgik nogle af de vigtigste ting at fokusere på, når det kommer til kronisk kolik: - Hestens forhistorie: Kan give overblik over koliktilfældene og hvad de evt. har tilfælles (fx foderskifte, medicin, træningsændringer, transport, socialt stress eller ændringer i vejrforhold). - Fysisk undersøgelse: Kan vise tegn på underliggende problemer eller lignende. Fx kan der være problemer med optagelsen af næringsstoffer, fordøjelsesproblemer eller catabolisme. - Diarré: Kan fx indikere infektions- eller betændelsestiltande. Fx salmonella, overdreven brug af medicin og betændelsestilstande i bugen. - Endetarmsundersøgelse: Kan fx afsløre svulster eller andre ændringer. - Ultralydsscanning: Kan give et visuelt indblik i fordøjelsessystemet og organerne. - Gastroskopi: Kan fx afsløre mavesår og andre anormaliteter. - Blodprøver: Kan blandt andet afsløre forskellige lidelser i lever og nyrer, sår og andre mulig grunde til den kroniske kolik. - Gødningsprøve: Orm kan godt være skyld i gentagne koliktilfælde. - Undersøgelse af mavevæske: Forandringer kan være tegn på lidelser, som betændelse og infektioner. - Absorptions-studier: Kan vise noget om tarmvæggens funktion. - Endetarmsbiopsi: Kan vise tegn på fx svulster og betændelsestilstande. - Røntgen: Kan vise, om der er sand eller mavesten til stede. - Laparoskopi (kikkertundersøgelse): Kan vise anormale strukturer. - Celiotomi, operation (kan bruges, hvis alt andet fejler): Giver et meget direkte indblik i hestens indre. Det kan være en god idé at se nærmere på hestens adgang til foder – bliver den kun fodret nogle få gange om dagen, eller har den adgang til græs/hø over hele døgnet? Også indvoldsorm er noget, man nemt kan få overblik over og administrere. Kilde: The Horse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner