Bestemt hjerneaktivitet kan indikere rygsmerter

21-12-2020 06:57

Annika Knudsen Lorentsen

En høj forekomst af ryglidelser hos redne heste, kan være forbundet med kronisk smerte, mener forskere, som har undersøgt hvad målinger i hjernen kan vise omkring kronisk smerte og ryglidelser

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vurdering af smerte, og især kronisk smerte, kan være en stor udfordring, som ofte fortsat er vanskelig at læse, da der er en følelsesmæssig og kognitiv dimension, forklarer Mathilde Stomp og hendes kollegaer fra University of Rennes

Da smerter afspejler neurale aktiviteter i hjernen, har der været en voksende interesse i at udforske elektroencefalogrammer i hviletilstand (EEG-test) for at bevise dets tilstedeværelse. En EEG er en test, der registrerer elektrisk aktivitet i hjernen ved hjælp af elektroder placeret på hovedet.

Hos mennesker har netop EEG vist sig at være et lovende værktøj i denne henseende, selvom nogle undersøgelser dog er modstridende. 

Rygsmerter hos heste
Heste der bliver redet har en høj forekomst af ryglidelser, der menes at være forbundet med kronisk smerte, bemærker forskerteamet. 

– Heste med kendte rygproblemer viser kognitive ændringer, såsom eksempelvis et mindre opmærksomhedsengagement, forklarer de. 

Derfor antog de, at hestenes hjernebølger i hviletilstand kunne afspejle hestens fornemmelse i ryggen. Der blev taget EEG'er af 18 voksne rideheste, og testene blev udført, mens dyrene stod stille i et velkendt område.

Hver hest gennemgik også en rygevaluering, hvor form og muskelspænding blandt andet blev vurderet langs rygsøjlen. Præcise målinger af nakkens form blev også taget, da det er blevet bevist i tidligere undersøgelser, at en hul eller flad hals afspejler muskelspændinger i forskellige dele af rygsøjlen, mens en mere rund hals karakteriserer en sundere ryg. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hestene blev derfor noteret for om de havde en rund hals eller en hul/flad hals. Tretten af hestene gennemgik desuden en overflade elektromyografi, som er en undersøgelse af muskelaktiviteten langs rygsøjlen. Samme værktøj som ofte bruges til at vurdere lændesmerter hos mennesker. 

Hver hest blev overvåget i en time i sin boks for stereotyp opførsel(såsom hovedvævning og krybbebidning). 

Forskerne rapporterer, at hestene havde meget ensartede individuelle EEG-profiler ud fra deres situation. Heste vurderet til at have forhøjet rygspænding, viste EEG-profiler i hviletilstand, som var karakteriseret ved hurtigere (beta og gamma) bølger og færre af de langsomme (theta og alfa) bølger. Andelen af theta-bølger var særligt negativt korreleret ved heste med muskelspændinger langs rygsøjlen. 

Forhøjet rygspænding var også forbundet med hyppigheden af stereotyp adfærd. 

Derfor mener forskerne, at EEG'er i hviletilstand synes at være et meget lovende værktøj til at vurdere individuelle subjektive reaktioner på kronisk smerte. 

– De klare sammenhænge der observeres mellem muskelaktivitet langs rygsøjlen, dens asymmetri, nakkeforandringer og øgede hurtige bølger, foreslår stærkt, involveringen af hurtige bølger i behandlingen af spontan kronisk smerte af denne art, forklarer forskerne og fortsætter:

– Denne involvering af hurtige bølger er i overensstemmelse med konstateringen om, at massageterapi undertrykker betarytmen i lændesmerter hos mennesker. Det faktum, at heste, der viser højere frekvensbånd i deres hviletilstands-EEG'er, også udførte mere stereotyp adfærd, bekræfter indirekte, at disse heste oplevede smerte.

Forskerne siger desuden, at det er muligt, at EEG-aflæsninger kan bruges til at vurdere et dyrs subjektive tilstand udover det objektive mål ved rygspænding. Mere forskning er dog nødvendigt, mener de. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner