Stræk hestens rygsmerter væk

07-11-2011 14:12
I følge amerikanske forskere har strækøvelser en god effekt på smerter i ryg og hals hos hesten
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

I følge Hilary Clayton, ph.d., og fysioterapeut Narelle Stubbs er rygsmerter almindelige, ofte kroniske, og associeres med halthed og manglende styrke og aktivitet i ryg- og mavemuskulaturen hos heste. - Hos mennesker associeres hals- og rygsmerter med forandringer i muskelopbygningen samt manglende evne til at kontrollere og stabilisere bevægelser i rugsøjlen, forklarer Clayton og fortsætter; - Selv efter smerten er forsvundet, genvinder musklerne ikke deres normale funktion, så halsen eller ryggen forbliver ustabil og er udsat for at udvikle yderligere skader. Det samme gør sig gældende hos heste. Hos mennesker giver fysioterapeuter særlige øvelser til at rette op på muskulaturen. De to amerikaneres forskning har vist, at visse strækøvelser, kan hjælpe til at rette op på muskulaturen i hestens ryg. Resultaterne af forskningen blev offentliggjort i Equine Veterinary Journal i november 2010 og september 2011. Kilde: The Horse Se mere via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner