Lars Mars
Få blogindlægget læst op: Med Ridehestens nye tiltag kan du klikke på ”play-ikonet” lige over overskriften og lytte i stedet for at læse. Blogindlægget starter her:
I en serie på otte blogindlæg kommer jeg med eksempler, der hjælper til en stærk og positiv hjerne. Dette indlæg handler om fordelen ved at ”rose sig selv” og de positive påvirkninger, det har på vores mindset og mentale indgangsvinkel til både hverdagen og ridningen.
De første fem blogindlæg i serien har henholdsvis handlet om:
Der er virkelig mange fordele ved legen
Med en legende indstilling og tankegang skabes der ro og glæde i hjernen, ligesom at den sætter gang i mange positive processer, som påvirker vores måde at opfatte og lære på.
Vi kan dele legen op i to modeller
Legen som læring og indlæring
Legen er essentiel for vores udvikling af både hjernen (kognitiv: Som forståelse, erkendelse og at finde løsninger), og for kroppen (motorik: Som bevægelse og signaler). Vi kan altid udvikle os, uanset om vi er barn, ung eller voksen – eller motionist, elite eller professionel.
Leg forbindes typisk med noget useriøst eller ”barnligt”
Det er ærgerligt, at vi har fået den opfattelse, for uanset hvor ambitiøse vi er, eller hvor store mål vi har, kan vi sagtens være lige så seriøse med en legende indstilling og tankegang som med en ”alvorlig” indstilling og tankegang. Fordelen ved den legende indstilling er, at vi skaber et ”trygt rum” i hjernen, hvor det er dejligt at være, og hvor vi ikke stresser over noget ”knap så godt” eller noget, der føles svært.
Desværre er ”legen” kommet under et stort pres i nyere tid. Vi lader os fange af en perfekthedskultur og en konstant søgen på anerkendelse, som bl.a. har gjort, at vi er blevet meget hurtige til at vurdere på om vi er gode nok, og hvad andre tænker og mener om os samt have fokus på vores resultater. Det stresser både hjerne og krop, hvis den bevidst eller ubevidst konstant er under pres.
Vores mentale indstilling og tankegang har en stor betydning for de oplevelser og det udbytte, vi får, og hvordan vi håndtere forskellige situationer.
Vi glemmer desværre ofte legen i vores iver for at dygtiggøre os
Når vi starter med ridningen som barn eller ung, starter vi typisk med leg, hvor det er sjovt og spændende at prøve noget af, og at det er ok, at vi ikke lige kan det hele. Vi griner bare af det, og glæder os til at prøve igen.
Efterhånden som vi bliver dygtigere og ældre, bliver der minder leg, eller måske er den helt forsvundet – for nu ”skal vi være seriøse”. Pludselig bliver det hele stille og roligt mere og mere ”alvorligt”, og vi glemmer let glæden og grin til træning, stævner og i hverdagen. For nu SKAL træningerne gå godt og give de ønskede resultater til stævner, for at oplevelsen bliver god.
Det kan være svært at lege, hvis vi ikke har lært det
Der er masser af undersøgelser, der viser, at børn stopper tidligere med fysisk lege i forhold til år tilbage. Jeg oplever også at undervisning/træning i mange sportsgrene generelt er blevet mere resultatorienteret fra en ung alder – og hvor resultater og præstationer er mere i fokus i forhold til glæden og legen i sporten, samt at fokus på ”mennesket inde i udøveren” også bliver skubbet mere og mere i baggrunden. Med stor risiko for at vi ikke får opbygget gode robuste mentale fundamenter til at kunne håndtere præstationen eller eventuelle udfordringer og ”knap så gode perioder”.
Vores hjerne bliver god til det, som vi påvirker den med, og det bliver normalen for vores opfattelse, vaner og holdninger – men hvis nu at vi har fået lidt for meget fokus på det ”alvorlige” og det ”knap så gode”, så ligger vi et stort pres på os selv, som desværre bevidst eller ubevidst kan stresse vores hjerne og krop i stedet for at udvikle sig selv positivt.
Derfor er det en rigtig god ide at hjælpe vores hjerne til at forstå de store fordele, der er ved den legende indstilling og tankegang til både ridningen og hverdagen.
Forældre og trænere
Forældre og trænere kan med stor fordel hjælpe med at gøre ridningen lettere for rytteren og ”mennesket inde i rytteren”. Ved at skabe forståelse for, at når vi har en legende tilgang til at dyrke ridningen, bliver både indlæring og udførelse lettere, samt at det bliver lettere at håndtere eventuelle udfordringer.
Det hele hænger sammen og har en stor påvirkning på hinanden
Når vi sammensætter nedenstående emner fra mine blogindlæg, kan vi tage styringen over vores hjerne – i stedet for at være styret af følelser.
Rigtig god fornøjelse med at genfinde den legende indstilling og tankegang – eller at fortsætte med den positive og legende nysgerrighed, hvis du er i gang.
I næste blogindlæg i serien ”Tag styringen over din hjerne” skaber jeg viden om nervøsitet og hvorfor det opstår, samt skaber jeg forståelse for de fordele, der er ved processen, så vi undgår at blive fanget af usikkerhed og frustration hvis/når den opstår.
Du kan læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren?og hjælp til mental sundhed, trivsel og velfærd samt optimering til sund udvikling og præstation:
Med sportslig hilsen
Lars Mars
Mental?og fysisk træner samt optimering