Anna Pørtner
Godt 100 ekvipager har deltaget i Helgstrand Dressage DWB Amateur Cup på Vilhelmsborg fra den 28.-31. august i forbindelse med Dansk Varmblods Krafft Eliteskue og Dansk Varmblod Rideklubs landsstævne i dressur.
De ti bedste ekvipager fra henholdsvis LA og MB Cup (sammenlagt afdeling A og B's samlede resultater) har kvalificeret sig til finalen, der afvikles under Dansk Varmblods Hingstekåring i uge 10, marts 2026. Det vil altså sige, at i alt 20 ekvipager går videre til finalen i Herning.
Det er ekvipagen, der kvalificerer sig og der kan altså derfor ikke skiftes rytter undervejs eller til finalen. Ved frafald kan der suppleres op med næste rangerende ekvipager, der opfylder kvalifikationskravene. Ekvipagen kan ikke udklasses i mellemliggende periode. Selvom hesten eller rytteren ændrer status i løbet af turneringen, er det status på tidspunktet for anmeldelsesfristen til kvalifikationen, der afgør ekvipagens startberettigelse.
Finalen under hingstekåringen i Herning afvikles samlet som en procentklasse, hvor LA- og MB-rytterne konkurrerer mod hinanden om sejren i den samlede Helgstrand Dressage DWB Amateur Cup. Der rides over to dage, og ekvipagen rider de samme programmer til finalestævnet, som de gjorde til kvalifikationsstævnet.
I denne uge vil der blive sendt en mail fra Dansk Varmblod direkte til de ryttere, der har kvalificeret sig til at ride i finalen. I starten af det nye år - altså 2026 - vil der komme flere informationer, ligesom Dansk Varmblod og Ridehesten løbende vil skrive om Helgstrand Dressage DWB Amateur Cup.
Følgende LA-ekvipager har kvalificeret sig til finalen i Herning:
Se den samlede resultatliste for LA-kvalifikationerne her.
Følgende MB-ekvipager har kvalificeret sig til finalen i Herning: