Thomas Bach Jensen
Ved Roskilde Dyrskue stod avler Pia Gobert i spidsen for dansk varmblodshestene som racerepræsent, mens Vicky Nortvig og Mogens Worre forestod bedømmelserne.
Blandt i alt 18 dansk varmblodsheste på skuet var 10 2-års hopper, som blev fremstillet med mulighed for at blive udtaget til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue i september.
– Det var et stort, flot hold af passende veludviklede 2-års hopper, som overvejende var velforberedte til opgaven, og især var springdisciplinen repræsenteret på flottestevis, idet både fløjen i 3-års holdet og 2-års holdet var af springafstamning, fortalte Vicky Nortvig efter bedømmelserne.
Fløjhoppen i 2-års holdet med 23 points og udtaget til Eliteskue blev Utopia e. Syvhøjegårds Unforgetable S DWB/Cavall Ask, der er opdrættet og ejet af Anette og Christian Gjørup i Græsted. Trods Utopias unge alder er det hende ikke uvant med med hæder og fejring, for hun var også Årets springhoppeføl i Dansk Varmblod, da eliteskuet i 2022 blev afholdt under VM-stævnet i Herning.
Utopia blev i lighed med hoppen på andenpladsen, Vinstrups Calista e. Gørklintgårds Million/Blue hors Hotline opdrættet af Oline og Jesper Dall Grimbühler, Vipperød, udtaget til eliteskuet.
Foreløbigt udtagne 2-års hopper til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue
Stald Bøgegården den 25. maj
Kjeldbjergs Ruby e. Revolution/ Franziskus, opdrættet og ejet af Mette Hansen og Kim Mark, Vejen.
Abkærs Felicia II e. Fynch Hatton/ Rosevelt opdrættet og ejet af Jens Chr. Thorhauge, Hejls.
Rosenlunds Utopia e. Gørklintgårds Million/ UNO Don Diego, opdrættet og ejet af Stephanie Huusmann Olesen, Foldingbro.
Roskilde Dyrskue den 31. maj:
Utopia e. Syvhøjegårds Unforgetable S DWB/ Cavall Ask, opdrættet og ejet af Anette Gjørup, Græsted.
Vinstrups Calista e. Gørklintgårds Million/ Blue Hors Hotline, opdrættet og ejet af Oline og Jesper Dall Grimbühler, Vipperød.