Lars Mars
Få blogindlægget læst op: Med Ridehestens nye tiltag kan du klikke på ”play-ikonet” lige over overskriften og lytte i stedet for at læse. Blogindlægget starter her:
I en serie på otte blogindlæg kommer jeg med eksempler, der hjælper til en stærk og positiv hjerne. Dette indlæg handler om fordelen ved at ”rose sig selv” og de positive påvirkninger, det har på vores mindset og mentale indgangsvinkel til både hverdagen og ridningen.
De første fire blogindlæg i serien har henholdsvis handlet om:
Ros dig selv – din hjerne vil elske dig for det
Når vi roser os selv, sker der helt automatisk nogle rigtig gode processer i vores hjerne. Vores belønningscenter bliver aktiveret, og hjernen begynder samtidig at producere glædesstofferne dopamin og endorfiner, som skaber en lykkefølelse i både vores hjerne og krop. Det skaber bl.a.:
Det en kæmpe fordel at have forståelse for, hvordan vores hjernen og krop fungerer, hvad der trigger den, og hvordan vi kan hjælpe den, til stor fordel for både rytteren og ”mennesket inde i rytteren”.
At arbejde med det, som vi selv kan styre
Hvis vi ofte bliver ramt af følelser som f.eks. irritation, frustration eller bliver udadreagerende og ked af det, er det en kæmpe fordel at ændre på det mindset. Når vi tager styringen over hjernen, kan vi konstant påvirke den med positivt, så vi ikke behøver vente på, at noget går godt, eller at vi får ros fra andre.
Når vi påvirker vores hjerne med noget godt og positivt, er det som at give sig selv en ”godbid” – på samme måde, som når vi giver ponyen/hesten en godbid for at glæde den og vise, at vi holder af den, eller for at belønne den, fordi den har gjort noget godt.
Vores hjerne bliver god til det, som vi fylder ind i den
Vores belønningscenter i hjernen er som en muskel. Jo mere vi træner og påvirker den, jo stærkere bliver den til bl.a. at skabe et robust og positivt mindset. Der skal ikke så meget til for at skabe en positiv tankegang og god stemning i hjernen, vi skal bare lige hjælpe hjernen lidt på vej.
Vores hjerne kan desværre let drille os
En del af vores hjerne (urhjernen) fungerer stadig, som den gjorde for tusindvis af år siden (evolutionen). Den fungerer ud fra instinkter og er klar til at gå i ”alarmberedskab”, hvis den ikke er helt tryg ved det, som vi gør eller skal i gang med. Vores hjerne er typisk i ”alarmberedskab”, hvis vi hovedsageligt fylder den med ”noget knap så godt” eller ”frygten for at lave fejl”. Det skaber en konflikt i hjernen, som stresser og skaber usikkerhed.
Det hele hænger sammen og har en stor betydning for hinanden
Hverdagen og ridningen er uadskillelige. Har vi en god dag, vil det også have en positiv effekt på ridningen, og omvendt påvirker en god oplevelse med ridningen også hverdagen. Hvorimod hvis vi har en stresset eller en knap så god dag, vil det også påvirke ridningen negativt.
Det er netop derfor, jeg skriver denne serie med ”Tag styringen over din hjerne”, for at synliggøre, at vi kan tage et aktivt valg ved at hjælpe og styrke hjernen og dermed håndterer eventuelle ”knap så gode påvirkninger eller tankegange”.
Nævn tre gode ting
En rigtig god påvirkning på vores hjerne er at gøre det til en vane at nævne tre gode ting/situationer lige efter hver træning og ridning ved stævner. De gode ting kan både handle om en god ridning eller måden, man håndterede svære eller knap så gode situationer på. På den måde kommer både rytter og ponyen/hesten ud med en god oplevelse.
Prøv så derefter at finde muligheder og løsninger, hvis noget ikke gik som ønsket eller var svært, i stedet for at ærgre dig over det. På den måde styrker vi vores hjerne og skaber en positiv tankegang.
Vi glemmer typisk at rose os selv for alt det, som vi kan og de helt almindelige hverdagssituationer
Det ”normale” er ofte bare noget, som vi forventer af os selv, eller som forventes af træneren, men det er jo ærgerligt, fordi at alt det, som vi kan, er jo noget, som vi engang har arbejdet for at lære, og det kan vi jo stadig være stolte af og taknemmelige for, at vi kan, så det ikke bare er noget, vi forventer som en selvfølge.
Vi kan desværre meget let komme til at stresse vores hjerne, hvis vi kun roser os selv for det ekstraordinære og det, som vi mener er perfekt – fordi et niveau vil konstant blive skubbet, og dermed bliver det svære og svære at finde noget at rose sig selv for. Det vil typisk resultere i, at vores hjerne vil være i alarmberedskab, så det hele bliver mere alvorligt, og dermed bliver vi lettere irriterede, frustrerede og udadreagerende, hvis noget ikke lige går, som vi håber.
Når vi giver ros til andre og ponyen/hesten
Når vi roser andre og hesten, påvirkes vores belønningscenter på samme måde, som hvis vi selv får ros. Derfor er det en kæmpe fordel både for sig selv samtidig med, at man også glæder andre. Det er jo en win-win.
Når vi roser, er det godt at være opmærksom på, at den bedste ros er,tt når vi er helt specifikke på de områder, som vi roser for: ”Det var godt det og det” – ellers kan rosen blive intetsigende eller skabe irritation, hvis modtageren fokuserer mest på ”noget der kunne gøres bedre” eller eventuelle fejl.
Trænere og forældre
For at hjælpe rytteren til at sætte ord på forskellige situationer kan trænere og forældre med stor fordel spørge rytteren i stedet for at starte med at rose eller forklare. Prøv at spørge ind til, hvad rytteren gjorde for at lave en flot præstation eller fik håndteret en svær situation. Det hjælper både rytteren til selv at mærke efter, og det hjælper med gode informationer til træneren og forældre vedrørende, hvad rytteren og ”mennesket inde i rytteren” oplever og har brug for. Derefter kan træneren og forældre sagtens rose for konkrete situationer.
Rigtig god fornøjelse med at rose dig selv og med at hjælpe din hjerne
Næste blogindlæg i serien ”Tag styringen over din hjerne” handler om fordelene ved at huske legen i sporten, så ridningen ikke bliver alt for alvorlig, samt at legen kan fremme både indlæring, præstation og glæde.
Læs også gerne tidligere blogindlæg ”Husk at takke og rose teamet omkring dig”.
Du kan læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren og hjælp til mental sundhed, trivsel og velfærd samt optimering til sund udvikling og præstation:
Med sportslig hilsen
Lars Mars
Mental og fysisk træner samt optimering