Hoppeføllet, der blev født her op til jul, er nu blevet flaskeføl.

Dagen efter fødslen havde det lille juleføl endeligt lært at die, men nu meldte der sig nye vanskeligheder. Hoppen begyndte i stigende grad at bide og sparke efter føllet, hver gang det forsøgte at die. Parret måtte tilses hver anden time for at sikre, at føllet overhovedet fik noget mælk, men hver gang den lille søgte efter patterne, løftede hoppen bagbenet som tegn på, at hun ville sparke. Hvis føllet vendte ryggen til et uforvaret øjeblik, fik den et kraftigt bid bagi. Til sidst blev det nødvendigt at binde hoppen i boksen, så hun ikke kunne bide føllet, mens det diede. En dag var det helt galt: hoppen havde smerter, hendes mælk var begyndt at forsvinde, og hun havde fået en kraftig børbetændelse, så dyrlægen måtte ud igen. Hoppen blev skyllet og behandlet med antibiotika, men mælken så ikke ud til at vende tilbage.

Hoppen ville ikke kendes ved føllet

Endnu en nat gik med at prøve at få lidt mælk i føllet, men den lille virkede stadig sulten, selvom den ihærdigt prøvede at die. Hoppen blev lukket ud af boksen i en times tid i håbet om at hun ville savne sit føl, men det lod ikke til at røre hende at være væk fra den lille. Efterfølgende kom føllet ud, men hoppen så stadig med ligegyldighed på det lille føl, som  hun havde båret på i 11 måneder, og som er hendes tredje føl. Hun snusede kortvarigt til føllet, vendte ryggen til og gik blot hen for at spise. Normalt ser man jo hoppen og det nyfødte føl i smuk harmoni,  når de løber synkront trav på folden i tæt samspil med hinanden. Nu gik mor bare sin vej, og det lille føl løb alene forvirret rundt på marken. Kampen var slut, fra nu af måtte det være et flaskeføl, og der var ikke andet at gøre, end at gå i gang med mælkeerstatning og sutteflaske.

Hårdt arbejde med flaskeføl

Nu startede læringsprocessen forfra: efter nogle forgæves forsøg, hvor føllet nær havde kløjes i mælken, så gik det efterhånden ret godt med at lære at sutte. Fra at spise 150 milliliter det første døgn gik det stærkt, og efter tre dage blev det til 800 ml hver anden time 10 gange om dagen. Den har fået selskab af et lille islænderføl, som netop er blevet vænnet fra sin egen mor, så de to små moderløse føl kan have lidt selskab og glæde af hinanden. Selvom det er hårdt arbejde at skulle ud af sin varme seng indtil flere gange om natten, så er det alligevel dejligt, når hun står der med sine store mørke øjne og giver en vrinsken til velkomst, når mælken bliver serveret.

Det lille araberføl har fået et nyfravænnet islænderføl som selskab.