Det var en kold og mørk december morgen. Den smukke røde araberhoppe Aziza Zia ventede føl. Hun var stor og rund, men der var ingen vokspropper at se, så ingen forventede at føllet ville melde sin ankomst før engang i det nye år. Derfor gik hoppen stadig sammen med resten af heste flokken, der lever frit året rundt på de naturskønne bakkede arealer tæt ved Mariagerfjord.

En stjerne blev født

Pludselig kom der en opkald fra en ældre dame. Hun havde nær fået kaffen i den gale hals, da hun så ud af vinduet fra sit lille hus i skoven. På stien gennem skoven langs med folden stod der pludselig et lille dyr. Ved første øjekast så det ud som om et lille bitte rådyr, men ved nærmere eftersyn viste det sig at være et fint velskabt og renslikket lille araberføl. Det var blevet født i mørket tidligt om morgenen, og havde på en eller anden måde forvildet sig ind under hegnet og ud på stien. Her stod det nu, helt alene i den store ukendte verden. Den havde kulsort man og tre elegante hvide sokker. Det lille juleføl havde en sort hvirvel med en lysende hvid aura, som strålede midt i panden, som tegn på den lille stjerne, hun var.

En svær begyndelse

Ved fælles hjælp fra naboer og venner kom den lille ny tilbage til sin mor i folden og trygt ind i en boks. Det var dog kun starten på nogle svære dage forude. Hoppens efterbyrd havde ikke løsnet sig, så dyrlægen blev tilkaldt for at hjælpe hende af med moderkagen og for at sikre, at alt var, som det skulle være. Føllet var sundt og rask, og ganske kraftig af et nyfødt araberføl, men det afgørende var, at den lærte at die. Den første mælk er jo den livsvigtige råmælk, som indeholder alle de antistoffer, som føllet skal bruge for at klare sig de første uger. Føllet fødes næsten blindt, og det kan ikke se særlig godt i starten. Derfor blev hoppen malket ud, og mælk blev smurt ud over hoppens yver, for at føllet skulle finde frem til dievorterne. Det var ikke nogen let opgave, men efter mange forsøg syntes det endeligt at lykkes. Den lille ny bringer megen lykke, og får mange kys og klap på de fine øjenbuer, den lille næse og den ubeskriveligt bløde mule. Om få dage vender lyset, og dagene bliver længere. Det lille juleføl går også en lysende fremtid i møde trods en hård start på livet.