Kjeld modtog titel som æresmedlem

28-06-2023 15:01

Mille Albinus Hjermitslev

Kjeld Kirk Kristiansen har nu officielt modtaget sin nye titel som æresmedlem af Dansk Ride Forbund

Copyright Ridehesten.com
Kjeld Kirk Kristiansen ved DM i springning i 2019, hvor Søren Møller Rohde fra Stutteri Ask blev danmarksmester. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var tilbage ved repræsentantskabsmøde i Dansk Ride Forbund i april 2023, at Kjeld Kirk Kristiansen blev udnævnt til æresmedlem af Dansk Ride Forbund. Dengang lød det sådan fra formand i DRF, Ulf Helgstrand

– Jeg kan undre mig over, at det først er kommet på tale nu. Det er en person, der i den grad har forstået vigtigheden i at avl og sport arbejder sammen. Denne person har været en ildsjæl og er ikke mindst trådt til, når det gjaldt. Blandt andet da der med 14 dages varsel skulle afholdes World Cup-finale på Vilhelmsborg for mange år siden. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kirk Kristiansen var dog ikke til stede ved mødet, hvorfor han først for kort tid siden har modtaget titlen. Det skete ved et møde med Ulf Helgstrand. 

Kjeld Kirk Kristiansen er 75 år og grundlægger af to af landets største ridehestestutterier og hingstestationer, Blue Hors ved Randbøl og Stutteri Ask ved Martofte. Han modtog prisen og titlen som Årets Avler i 2022. Derudover er han tredje generation i LEGO-koncernen. Læs Ridehestens portræt af Keld Kirk Kristiansen i forbindelse med hans 75-års fødselsdag.

/ Dansk Ride Forbund

Copyright Ridehesten.com
Kjeld Kirk Kristiansen og andre tilknyttede Blue Hors ved Equitour DM i 2019. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner