Frøkenen og beridereleven dansede til sejr (video)

14-10-2017 15:57

Britt Carlsen

I kvalifikationen for 6-års heste til finalen i dressurchampionatet på Blue Hors var det de yndige og velgående hopper, som dansede ind i topplaceringerne

Det var hopperne som satte dagsordenen i kvalifikationen for 6-års heste i DRF's championatsfinaler, som afvikles på Blue Hors denne weekend. 
Førstepladsen blev indtaget af den yndige, feminine hoppe Fraülein Hansemann e. Floriscount. Hoppen blev redet til sejr af beriderelev Anne-Marie Hosbond, der er sidste års beriderelev hos Helgstrand Dressage. Deres højeste score opnåede de i galop med 9,2 og så fik hoppen ros med på vejen fra dommerne Kirsten Søgaard og Allan K. Hansen og et 9-tal for kapacitet. Med ialt 8,88 points sikrede de sejren foran staldkammeraten Flora ligeledes efter Floriscount redet til 8,64 points af Betina Jæger Jensen

Carina Cassøe Krüth satte sig på de efterfølgende pladser med de velgående UVM-deltagere Heiline's Danciera e. Fürstenball (opdr. Stald Heiline) (8,56) og Red Diamant e. Blue Hors Romanov (opdr Mie Sabroe Jelle) (8,56).

Se resultatet af klassen HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner