Det sker på Blue Hors i dag

11-10-2019 06:51

I fire dage er Blue Hors ved Randbøl vært for Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinaler for ungheste, og i dag er andendagen, og det gælder i dag fredag kvalifikationer i både dressur og springning

Copyright Ridehesten.com
Jan Møller Christensen og Hesselhøj Donkey Boy. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Finalerne i Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for ungheste afvikles i denne uge i både springning og dressur. Finalestævnet startede i går med 1. kvalifikation for springhestene, der er opdelt i aldersklasserne 4-, 5- og 6-års. Dressurhestene har fire aldersklasser fra 4- til 7-års, hvor kvalifikationen i dag rides blandt 7-års og 4-års heste og i morgen lørdag blandt 5- og 6-års.

Selve finaleklasserne afvikles for springhestene lørdag aften og for dressurhestene søndag. I weekenden tilbyder Zibrasport, der streamer fra stævnet, at man kan få interessant og meget kompetent speakning via telefonen (husk høretelefoner!). I dressur vil det være Susanne Baarup, Mette Ehlers og Daniel Bachmann Andersen, mens det i springning er Kristian Skovrider og Bo K. Møller.

 

Dagens program:

Dressur

07.00: 7-års kvalifikation 
10.05: 4-års kvalifikation

Springning

15.30: 4-års - 2. kvalifikation springning
18.10: 5-års - 2. kvalifikation springning
20.45: 6-års - 2. kvalifikation springning

Følg med i start- og resultatlisterne her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner