Kasper alene i front - holder det hjem?

17-06-2018 15:20

Britt Carlsen

Fire ryttere kom til finalen i DM i springning uden fejl, Kasper H. Hansen var den eneste af de fire, som formåede at ride fejlfrit i dag  - og nu venter finalerunden på 1,60 m

Mesterskabet for seniorryttere, Stephex Stables DM, er næsten ulideligt spændende. Publikum hos Absolute Horses har virkelig fået et spændende mesterskab at se til nu - for finalerunden venter forude med en bane på forhindringshøjden 1,60 m.

Kasper H. Hansen og Jemusin van den Dael var den eneste af de fire ryttere, som kom til dagens finale uden fejl, som kunne gentage succesen. Stine Cassøe Jakobsen fik 9 fejl, Christoffer Lindenberg fik 5 fejl og Gitte Dahl fik et enkelt nedslag på Conan. 
Da den regerende dansmarksmester Thomas Sandgaard red fejlfrit på Amarone i dag, står han blot noteret med fire fejl, og ligger dermed lige med Gitte Dahl på en mulig sølvmedaljeplads. Søren Nørgaard Pedersen avancerede med Tailormade Sandros S Bella, der blot fik et enkelt nedslag i dag, og nu har samlet 8 fejl. 

Se resultatet HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner