Overraskende udvikling i DM-U21

31-05-2014 14:30

Britt Carlsen

At vinderen for U21 blev Shannon Ketterle var ikke overraskende, men det var overraskende, at der blev vendt op og ned på resultatet efter kvalifikationsklassen

Forud for dagens to finalerunder i Jyske Bansk DM for U21-ryttere var seks ryttere fejlfrie, og fire ryttere havde en enkelt tidsfejl. Det var derfor overraskende, at blot en enkelt af de seks fejlfrie ryttere, nemlig Julie Mailand Hansen og Coolman kunne gentage den fejlfrie runde i dagens første DM-afdeling. Gitte Dahl og Shannon Ketterle havde en fejl med fra kvalifikationen, og da de var fejlfrie i første runde i dag var de tre ryttere i en føreposition inden den afgørende finalerunde. 

I finalerunde blev det til nedslag til Julie Meiland Hansen og Gitte Dahl, mens Shannon Ketterle red en opvisningsrunde med Bonaire og sikrede sig guldmedaljen i sit sidste U21 år. Der måtte omspringning til for at afgøre de øvrige medaljer mellem Julie Mailand Hansen/Coolman, Mie Daugaard Reimer/Loriot og Mathias Nørheden Johansen/Tripoli. 

Mathias Nørheden Johansen, der træner hos Bo Bak Andersen og rider for Stutteri Alfarvad var først ude på Tripoli, der ejes af Støvring Hingstedepot. Han fik et nedslag i tiden 41,78 sekunder, og åbnede derfor op for muligheden til sine to konkurrenter. Mie Daugaard Reimer kom fejlfrit til dagens finale, men i første runde fik hun et stop på den første forhindring, men ved at ride meget stækt banen rundt holdt hun sig indenfor tiden. I omspringningen lagde hun ud i et drabeligt tempo, men efter to nedslag valgte hun at trække sig ud af konkurrencen med Loriot. Julie Meiland Hansen og Coolman kunne derfor holde sig indenfor medaljerækken ved at ride sikkert, og det gjorde hun, men et nedslag på vejen sendte hende ned på bronzepladsen. 

Se resultatet af klassen her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner