Jeg kan ikke holde det ud!

06-05-2019 16:29

Anja Nielsen

Hvorfor er jeg så skide uheldig hele tiden? Kender du dén følelse? Har du nogensinde sagt det til dig selv? Læs med her og få tips til mental udvikling af Anja fra Powermind Academy

Copyright Ridehesten.com
Når du er i ro med dig selv, får du også en meget mere intens samhørighed med din hest.

Velkommen i klubben. Du er ikke den eneste.

Nogle gange tager jeg også mig selv i at tænke de tanker. Jeg har bare øvet mig i at flytte mig hurtigt igen. Det er der guldet ligger. Det handler ikke om at være glad og positiv hele tiden. Det handler blot om at kunne flytte sig væk fra det der trækker dit selvværd og humør ned. Det vil sige, at evnen til at tænke konstruktivt er det vigtigste du kan gøre.

Når du begynder at tænke HVAD i stedet for HVORFOR, så sker der noget!

Det er blandt andet gennem disse to ord, at du hurtigt kan se om du har potentiale til at blive en vinder eller en taber. Hvordan det? Fordi, når du tænker HVAD kan jeg gøre, i stedet for HVORFOR sker det her for mig, så tænker du konstruktivt og er derfor tættere på dit mål. Det er derfor, når du tænker konstruktivt, at du bliver en vinder. Se, så tænker du nok, at det først er når du når dit mål, at du kan betragte dig selv som en vinder. Det er bare ikke tilfældet. Langt fra.

Du skal øve dig i at være konstruktivt tænkende, fordi det giver dig mere indsigt i hvad du kan gøre. Du ser hvad du skal hjem og øve og du ser hvad du skal gøre mere eller mindre af for at komme tættere på det mål du har sat dig.

Copyright Ridehesten.com
Når du tager lederskab for dig selv, får du også en hest der vil følge dig overalt.

Det er bare meget vigtigt at du ved, at målet er sekundært. Altså det mål der står i enden af din rejse. Der er også et mål i at se den person du udvikler dig til at blive på vejen derhen. Det er meget mere interessant hvor meget erfaring og hvor mange AHA-oplevelser du kan komme i rygsækken. Stol på mig. Jeg har overbevist rigtig mange om det her. Når først du har set hvad jeg mener, er du ustoppelig!

Giv det et forsøg. Du kommer ikke til at fortryde det!

Hvis ikke du vinder erfaring og laver fejl, så flytter du dig ingen steder. Derfor er det vigtigt at kigge på hvor meget du udvikler dig på vejen hen mod dit mål.

Nogle gange er fejlene faktisk en meget stor del af det du skal lære om dig selv. Nogle gange er det super vigtigt at kigge på, om netop denne fejl måske vil fortælle dig noget.

Nogle gange skal du ikke handle dig ud af tingene, nogle gange er ro og afventning svaret.

Hold fokus på hvad det er du siger til dig selv. Hvad er det for en historie du fortæller dig selv? Kigger du på det du er god til lige nu, eller kigger du på alle de ting der er gået galt og hvad der kan gå galt? Hvis du holder fokus på det sidste, så lever du i fortiden. Så flytter du dig ikke fremad. Så hiver du dig selv ned og dine tanker flyver rundt i alt det der ikke virker. Det giver ikke fremgang og udvikling, vel?

Hold øje med næste blogindlæg - Altså hvis du gerne vil flytte dig mentalt!

Kh Anja

Powermind Academy

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen