Du må gerne være ligeglad

16-08-2023 18:41

Anja Nielsen

Du må gerne være ligeglad med hvad de andre synes om dig. Du må gerne koncentrere dig om én ting: At gå ud og give dit MAX

Copyright Ridehesten.com
Dine tanker har altid en følelse der passer til, ligesom i billedlotteri. Når tanken har skabt følelsen, handler du ud fra de to. Derfor er det så vigtigt, at du er kræsen med, hvilke tanker du dyrker.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Du må gerne være ligeglad, også selvom dine veninder, kollegaer, klassekammerater eller forældre ikke er ligeglade med andres mening.

Jeg tror faktisk også, at du går og drømmer om at kunne være ligeglad..

Du behøver ikke være noget du ikke har lyst til at være.

Det er nemlig sådan med vores tanker, at de ofte bliver taget for gode, helt uden nogen former for stillingtagen til, hvad de i det hele taget siger. Det er ret paradoksalt, at vi tager alle vores tanker for gode varer, blot fordi. Simpelthen bare fordi.

Vi tror på det, vi er blevet fortalt hele vores liv, eller selv har bildt os ind, eller hørt andre sige om og til sig selv. Men paradokset er, at vi ikke stiller os kritiske overfor noget af det.

Lad mig vende det lidt om og komme med et andet eksempel, så du kan se hvor skørt det egentligt er, det vi kommer til at gøre.

Du og jeg går ind i en tøjbutik, lad os kalde den Pieces. Du skal have noget nyt tøj og jeg er med til at hjælpe. Butikken har særligt fokus på én vare; et par bukser, som har røde og hvide tern (og du hader rød!)

Du ser derimod en sort striktrøje, som du forelsker dig i.

Jeg bliver ved med at insistere på, at du køber bukserne, det samme gør butikken, fordi der er masser af skilte, der opfordrer til, at du køber netop de her rødternede bukser.

Ville du købe de bukser, og lade trøjen ligge, udelukkende fordi jeg og butikken synes det er dem du skal købe?

Arhj vel? Du ville jo aldrig gå med bukserne – og hvis du så skulle ske at undertrykke dine egne lyster, og bare købe de skide bukser, er jeg ret sikker på, at du ville føle vrede, irritation og være ked af det over at have overhørt det, du selv følte ville gøre dig glad.

Nu bliver det så lidt interessant. For hvorfor gør du ikke det samme med dine følelser?

Jeg forestiller mig heller ikke, at du ville spise lever fremfor din livret, hvis begge var til stede på bordet? – Altså, medmindre, at lever ér din livret, men jeg tænker du har fanget pointen.

Det samme er rent faktisk muligt med dine tanker.

Dine tanker fastlåser på det, du har mest fokus på. Dvs. at hvis du fokuserer mest på, at du ikke er god nok, ikke kan finde ud af noget, ikke har nogen venner osv., så er det det den leder efter. Din hjerne siger altid ja. ALTID ja.

Så, hvorfor lede efter, at du ikke er god nok, ikke er værdig nok, hvis du kan lede efter det modsatte?

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvis du ved, at din hjerne altid giver dig ret, hvorfor så blive bekræftet i det der giver dig en elendig følelse indeni?

Der kan sagtens findes beviser på, at der er noget du ikke kan, men der er ligeledes rigeligt beviser på, at der er masser af ting du ér god nok til.

Hvorfor så lede efter alt det, der giver dig tunge følelser, som gør din hverdag besværlig og hård?

Ja, korrekt. Din hjerne er som udgangspunkt indstillet til at være pessimistisk. Der er blot dens fabriksindstillinger. Men faktum er, at du ikke behøver gå med dét udgangspunkt hver eneste gang. Din hjerne ligger altid ud med en negativ vinkel på tingene, det er en ren og skær overlevelsesstrategi. Jo mere du har øje på potentiel fare, jo større sandsynlighed er der for, at du overlever. Men, det fede er, at du kan træne den i at blive stærkere til at tænke mere hensigtsmæssigt. Lidt ligesom når du er i fitness. 

Det er lidt ligesom, at din iPhone bliver federe, når du gør den personlig med billeder og apps. Det samme kan du gøre med din hjerne. Det er da ret fedt at vide egentligt, er det ikk?

Det mørke er altså ikke per definition sandheden. Det er blot et udspil som du kan vælge at gå med eller justere. Du kan justere.

Forstå følgende: Dine tanker passer sammen med den følelse du får i maven, når du tænker på noget konkret. Den handling du så laver om lidt, er et fysisk bevis på hvad du tænker på og dermed føler.

Eksempel: Du har sendt en sms, som efter flere timer ikke er blevet besvaret, selvom du kan se den er læst. Du begynder at tænke; ”er der noget galt? Har jeg gjort noget? Er hun sur?”

Du føler: ”nervøsitet, afvisning, ked af det”

Din handling: Du står med telefonen i hånden og er ved at sende en ængstelig eller vred beske til din veninde, fordi du har brug for svar. NU.

Kort sagt; find ud af hvad du helst vil føle og vælg derefter med omhu hvad du bruger tid på i din hjerne.

Hvis du vil have det godt indeni, så tænk på en mere lys vinkel på problemet, fremfor at tærske langhalm på det negative ved problemet.

En øvelse jeg ofte giver til mine kunder er følgende:

Inden du handler, så kom først med to positive årsager til at det skete er sket, det sagte blev sagt, eller det gjorte blev gjort. Når du er kommet med to lysere mulige årsager, kan du tænke mere rationelt og vælge at gå med noget mere hensigtsmæssigt og let, fremfor at gå med hjernens første indskydelse om, at det jo nok har noget med dig og alt det du ikke kan at gøre.

Jeg tror på dig.

Kh Anja

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen