Lars Mars
Jeg er bange for at vi er ved at glemme ”mennesket” i sporten.
Heste- og dyrevelfærd er selvfølgelig i højsædet – men vi kan vel godt sideløbende have samme fokus på ”mennesket inde i rytteren”.
”Mennesket inde i rytteren” bliver desværre ofte underprioriteret.
Det er mere og mere normalen, at ryttere oplever et stort mentalt- og psykisk pres – både med tanker på hestevelfærd, samarbejdet med hesten og ”hvad tænker andre om min måde at passe på min pony/hest på”. Der er mange følelser involveret pga. kærligheden til ponyen/hesten – og sammen med præstationskulturen, der i nyere tid er opstået i samfundet, kan man let glemme ”mennesket inde i rytteren” og dermed opstår der en usund kultur.
Niveauet, normen og måden for hvilket pres, der er ok, for at nå trænerens eller rytterens, og til tider forældrenes ønsker og mål, flytter sig stille og roligt – og hvad der er ok i dag, kan blive presset lidt mere i morgen.
Mit indlæg har på ingen måde til hensigt at angribe eller bebrejde nogen – bare et forslag til, at vi er opmærksomme på ”mennesket inde i rytteren” både fra trænere, forældre og rytteren selv.
Jeg er stor tilhænger af, at vi bruger den gode fokus, der er på hestevelfærd til også at skabe fokus på velfærd og trivsel for rytteren og ”mennesket inde i rytteren”. Så vi sideløbende bruger alle de gode erfaringer, der gøres med at skabe de bedste rammer for hestene, og omdanner dem, så deogså gøres brugbare for ”mennesket inde i rytteren”.
Jeg ved da godt, at man let kan tænke, hvad en situation med ponyen/hestens velfærd har at gøre med mennesket – svaret er: Det er tanken på at passe på ”mennesket inde i rytteren”. Hvis noget ikke er godt for ponyen/hesten, fysisk eller psykisk, kan det overføres på samme måde, som hvis rytteren ikke passer på sig selv, eller bliver passet på.
Hvis rytteren trives er der meget mere overskud til at kunne håndtere forskellige situationer, samt at nedsætte risikoen for frustrationer og irritationer samt panikhandlinger til stor fordel for både ponyen/hesten og rytteren selv. Så det hjælper altså både til bedre velfærd for hesten og for mennesket.
Der er mange følelser i ridesporten
Til ponystævner kan man ofte se ryttere, der græder, og/eller rider væk, hvis det ikke er gået som håbet – højlydte skænderier mellem forældre og rytter/barn, eller psykisk-tavshed – og i hverdagen høre jeg ofte om ryttere, der er bange for, at deres træner ikke vil træne dem, hvis de ikke gør det godt. Jeg høre også om ryttere der ”frygter”, hvis de ikke gør det godt, for så kan deres pony/hest måske ikke sælges til en god pris.
Reaktioner
Hvis en rytter bliver meget nervøs, sur, frustreret eller ked af det, er det typisk ikke kun en reaktion på ridningen – men også et tegn på alt det, der foregår inde i hjernen på rytteren og ”mennesket inde i rytteren”, med påvirkninger, der har samlet sig.
Det ”farligste” er, hvis man bare ”lægger armene over kors” og siger/tænker, at ”her er der ikke noget galt”, uden at være opmærksom på, om miljøet og kulturen følger med tiden om god trivsel – samt at der kan være en stor risiko for at man kommer til at lukke øjnene for de små signaler, der kommer fra rytteren, og ”mennesket inde i rytteren”.
Hjælp rytteren med at skabe kompetencer
Der er store fordele ved at hjælpe rytteren og ”mennesket inde i rytteren” med gode kompetencer udover selve ridningen - så rytteren står mentalt- og psykisk stærk - til bl.a. at kunne håndtere:
• Det pres, der både er i sporten og i hverdagen.
• Eventuelle ”knap så gode” træninger eller præstationer.
• At kunne reagere i tide, hvis man ikke trives – eller hvis trænings- og konkurrence-miljøet ikke er sundt for ”mennesket inde i rytteren”.
• I stedet for fokus på ”hvad gjorde jeg forkert” (som opfattes som negativt i hjernen) – er det meget bedre at fokusere på ”hvad kunne jeg have gjort – og hvad kan jeg gøre næste gang”. Vores hjerne elsker at finde løsninger, i stedet for at fokusere på ”fejl”.
Det hele hænger sammen og har en stor betydning for hinanden - til at kunne skabe den bedste fokus på rytteren og ”mennesket inde i rytteren”.
I mine tidligere blogindlæg her på Ridehesten.com kan du læse meget mere om mine forslag og erfaringer om, hvad der med fordel kan skabes fokus på, for at hjælpe rytteren og ”mennesket inde i rytteren”.
Oplevelser
Jeg arbejder ofte med ryttere, som er pressede, for hvem sporten kun giver glæde i forbindelse med top præstationer, og når der nusses med ponyen/hesten. Mange oplever typisk, at glæden er forsvundet, og at alt er blevet ”alvorligt” i ridningen og til tider også i hverdagen – og håbet om at ”det går godt” fylder rigtig meget.
Rigtig mange har aldrig tænkt på, eller er blevet hjulpet til, at få skabt kompetencer til håndtering af et pres i sporten og fra omverdenen eller til håndtering af eventuelle udfordringer. Eksempler fra bl.a.:
• Helt unge ryttere (fra 14 år) der har store træningsmængder, og er meget alene med et stort pres, og ingen/kun meget lidt kontakt har til andre udenfor ridningen efter skole, pga. træning – fordi at det er en normal kultur i sporten.
• Teenagere, der bliver spået en stor sportslig fremtid – men som er frustrerede fordi, at de ikke ved hvordan de skal håndtere det pres og forventningerne, samt tanker på hvad deres træner og omverdenen tænker om dem – den påvirkning er bare blevet en normal del af rytteren.
• Voksne ryttere, der pludselig oplever en stigende nervøsitet og tvivl på om de kan præstere optimalt, samt kan tvivle på deres kvaliteter og sportslige kompetencer – bl.a. fordi at de aldrig har skabt, eller er blevet hjulpet med at have fokus på helheden.
Vi er forskellige som mennesker
Nogle trives godt med at leve i et pres eller at blive presset mentalt – andre bliver påvirket mere med følelserne – derfor er det vigtig, at være opmærksom på, at uanset hvor god rytteren er, så har de ikke samme mentale/psykiske behov og reagerer derfor forskelligt på forskellige situationer.
Ambitioner – mentale-kompetencer
Der er på ingen måde noget galt i at have ambitioner og store mål – bare de mentale kompetencer følger med den sportslige udvikling og det sportslige pres – mange forventer, at det bare følger med en sportslige udvikling. MEN det gør det typisk ikke – derfor anbefaler jeg opmærksomhed på ”mennesket inde i rytteren”.
I podcast- og dokumentarprogrammer fra andre sportsgrene, kan man se, hvor galt det kan gå, hvis man ikke er opmærksom på ”mennesket inde i udøveren”, bl.a.:
• Flying Superkids (gymnaster)– TV2 Østjylland.dk - podcast – d. 22/11-24
• Tidligere Landsholds svømmere – ”Svømmestjerner – under overfladen” – DR.dk
• Tidligere fodboldspillere på kvindelandsholdt – ”Fodboldens usynlige syge” – DR.dk – d. 5/2-23
Det er ikke sportsgrenen eller måden tingene sker på, jeg vil fokusere på her – men det mentale-pres som ignoreres både fra udøveren, træneren og forældrene. Ingen gør det garanteret med vilje, det opstår bare stille og roligt over lang tid – og pludselig fylder det alt for meget.
Alle ovennævnte situationer er sket for år tilbage
Men jeg er sikker på, at om 1,2,3,4 eller 5 år, vil der kommer sager frem i lystet, som sker nu i dag. Det er bare et spørgsmål om, hvornår en journalist kaster sig over et område – lad os være på forkant i ridesporten, så vi ikke kommer til at stå i samme situationer.
RIGTIG GOD FORNØJELSE MED TANKER PÅ VELFÆRD OG TRIVSEL – FOR BÅDE RYTTEREN OG ”MENNESKET INDE I RYTTEREN”
Du kan læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren og hjælp til mental sundhed samt optimering til sund udvikling og præstation:
På min blog på Ridehesten.com
På min hjemmeside: www.rytteroptimering.dk
Med sportslig hilsen
Lars Mars
Mental og fysisk træner samt optimering
