Sissel Sandø-Ulbæk
Jeg støder i mit arbejde ofte på, at dårlig adfærd hos hesten undskyldes med, at den er ung eller, at det er okay, "fordi den er ung". Nogle gange lyder det endda, som om folk ønsker, at hesten skal opføre sig dårligt, fordi så er der noget ”tænding” i hesten, og det bliver anset for vigtigt i en fremtidig konkurrencehest. Og ja, de fleste unge heste ser da mere imponerende ud på en blæsende dag, hvor de stresser, sammenlignet med hvis de tuller rundt, men det er en bjørnetjeneste ikke at hjælpe den unge hest til at se lidt kedelig ud det første stykke tid af dens ridekarriere.
Tænk på hesten som et skib
Jeg tænker mange gange på hesten som et skib: Bunden på et skib er sjældent det mest prangende at se på, men det er alfa omega, at bunden er holdbar, solid og bygget rigtigt fra starten af, så der ikke trænger vand ind, og skibet derfor synker. Når fundamentet er godt og solidt, er det langt nemmere at bygge videre på skibet og forme det som ønsket. Hvorimod har man ikke en solid bund, og der trænger vand ind, så kan skibet være nok så flot og fantastisk, men det kan man ikke bruge til noget, for al ens tid går med at øse vand ud for at undgå, at skibet synker, og selv det mindste uvejr kan være nok til, at skibet havner på bunden af havet. Det gælder om at bygget skibet så solidt, at det kan klare alt det uvejr, der måtte komme. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men oftest er det de små ting i hverdagen, der i sidste ende skaber en helhed.
Forbered hesten til livet
At bukke med sadel/rytter, stejle, tage hovedet højt i vejret og løbe ved siden af en eller foran en, gå ind i en, ikke at lægge mærke til, hvor du er, tonse rundt i longen, vælte bagover, bide, sparke, mase, være ukoncentreret og ufokuseret, have svært ved at håndtere pres, sur for schenklen, trælse på tøjlen, løbe, vælte i hjørnerne osv. er ikke noget, hesten gør, fordi den er ung, men fordi den er i en situation, hvor den ikke har fået redskaberne til at kunne håndtere situationen rigtigt, eller fordi man beder den om mere, end den fysisk kan honorere.
Dårlig balance, et hoved og en krop, der hurtigt bliver træt, manglende styrke, bæring, smidighed osv. Alle disse skyldes, at hesten er ung og uerfaren og er noget, man som rytter/træner skal tage hensyn til og arbejde ud fra, så man kan ”efterlade” hesten bedre, end man fandt den og stille og roligt bygge hesten op fra bunden.
Regelmæssighed og vedholdenhed
Arbejdet med den unge hest kræver ikke meget tid, hvis man starter tidligt, men det kræver regelmæssighed, og at man er konsekvent og ikke springer over, hvor gærdet er lavest, fordi man har en travl dag eller måske ikke kan overskue det. Hesten lærer aldrig ”ingenting”; Hver gang du er omkring den, forstærker du enten uønsket adfærd ud fra, hvordan du reagerer i en situation, eller forstærker positiv adfærd. Og nogle gange står man lige pludselig med et stort problem på hænderne, fordi man undlod at korrigere de små ting. Hesten gør ikke noget for at være dum med vilje. Den reagerer ud fra, at den er en hest. Det er vores opgave at formidle, hvad vi definerer som rigtigt og forkert på en god og tydelig måde for hesten. På samme måde som børn lærer dette helt fra små af. Det er en omstændig proces – ikke fordi det kræver hårdt arbejde (hvis man starter tidligt), men fordi det kræver, at man ikke slår over på autopilot, men er i nuet med hesten.
Forståelsen for vores regler (antaget, at vores regler arbejder med hinanden og ikke imod hinanden) giver hesten ro på samme måde som det, at du ved præcist, hvad din arbejdsopgave går ud på, og hvad der forventes af dig, og du har redskaber nok i rygsækken til at kunne løse den pågældende opgave, så kan du arbejde koncentreret uden at være stresset og anspændt. Bare fordi hesten måske ikke ser så imponerende ud, når den er afslappet og afspændt, så betyder det ikke, at den har mistet sin kvalitet, det viser bare, at den ikke fysisk og mentalt er på et stadie, hvor den er klar til at vise det.
Du skal være hestens anker
De fleste af os er nok bekendt med begrebet, at hesten skal være foran schenklen, men det gælder ikke kun schenklerne, men faktisk alle signaler vi giver hesten, hvad end det er fra jorden eller fra ryggen. Forstået på den måde, at det at have hesten foran schenklen betyder, at hesten reagerer opmærksomt, energisk og afspændt på benet og bevæger sig frit uden modstand mod signalet. Det vil sige, at hestens tanker og krop er forenet, og at hesten ”tænker” det, du beder den om. Dette gælder for alle signaler, vi giver hesten, så hvad end det er bak, flytte hesten rundt ved leddet på folden, så det er nemt at lukke efter sig, om det er ved traileren, tøjlen, osv., så skal hesten prøve på at tage imod det signal, vi giver den og løse den stillede opgave uden, at der er ”støj på linjen”.
Det er også fuldstændig irrelevant, hvor langt hesten er i sin træning, for det vigtigste er dens arbejdsmoral og lyst til at løse den opgave, vi stiller den, hvad enten den 1, 2 eller 10 år gammel, for et godt forsøge er ikke lig med et rigtigt svar, så hvis 2 plus 2 giver 4, så er vi bare glade, men det vigtigste er villigheden til at prøve. På samme måde som, at en hest foran schenklen godt kan gå langsomt, og en hest bag schenklen godt kan gå hurtigt. Det, der afgør om hesten er det ene eller det andet, er, hvor villigt og opmærksomt den prøver at udføre det, vi beder den om. Det er også dette, at hesten er opmærksom på os, der giver den ro, for på den måde kan vi agere som ”anker” for hesten og gøre dens verden større i takt med, at den kan rumme det og er klar til det. Derfor er en ung hest, der reagerer som en ”ung” hest, en hest, hvis fundament ikke er godt nok, og der trænger vand ind i skibet.
Sissel er indehaver af virksomheden, Young Horse Performance, som har base i Børkop, hvor hun bor sammen med sin mand, Daniel. Her tager hun heste i tilridning og træning samt underviser heste og ryttere og afholder clinics. Hun er dressurrytter, men gør stor brug af at arbejde med hestene fra jorden og ikke mindst træne dem mentalt. Hendes interesse for den her tilgang til træning af heste blev vakt, da hun mødte Will Rogers på Blue Hors, hvor hun var hestepasser. Efter et års tid på Blue Hors fulgte hun med Will til Holland, hvor hun lærte af både ham og Tristan Tucker. Senere gik turen videre til Texas, USA, hvor Sissel arbejdede for Dan Keen, som hun fremhæver som den, hun har lært allermest af. Hun har også været hos Jason Leitch, der er en af de bedste cutting horse-trænere i Australien, inden hun startede virksomhed for syv år siden.
