JBK Horse Shows i fuld gang

16-10-2010 08:35

Maria Schacht

Så er starten for JBK Horse Shows for alvor sat i gang, og danskerne markerer sig allerede

Gårsdagens ridt så flotte ud og der var tæt løb mellem de professionelle ryttere i de fleste klasser. Der var dansk sejr ved både den store tur, 140 cm, hvor Ulrik Kjær/Trøstruplunds Charisma vandt med en fejlfri runde og en tid på 22,03 sekunder. Han slog danske Linnea Ericsson/Cruella, som red til 22,30 sekunder. Tredjepladsen gik til tyske Marcus Merschformann/Cornetti, de red til 23,02 sekunder. Derudover var der dansk sejr ved lille tur, 125 cm, hvor Rikke Andersen tog både første og andenpladsen på henholdsvis Marnix med 28 sekunder, og nærmest lige så hurtige Cagney på 28,13 sekunder. Tredjepladsen blev også dansk og gik til Mie Daugaard Reimer/Lord'hon de St Druon, de sluttede med en tid på 28,46 sekunder. Ved mellem tur, 135 cm, vandt danske Thomas Jensen/Bronson, de red til 32,20 sekunder. Andenpladsen gik til svenske Christina Gustafsson/Vera 67, ekvipagen her afsluttede med 33,52 sekunder. Endelig var tredjepladsen dansk, og gik til Mettine Blach/Unity, de afsluttede med 33,89 sekunder. Flere af fredagens resultater kan ses på JBK Horse Shows’ hjemmeside, og i løbet af weekenden følger løbende resultater her på siden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner