Signe Wiese
Dagen blev indledt med CSI2* Small Tour, hvor Stutteri Ask-rytter Karen Rohde, der har haft et virkeligt godt stævne i Odense, red sejren hjem på avlshingsten Krake e. Krunch de Breve/Port Royal. Ekvipagen var fejlfri i 2. fase i tiden 26,76 sekunder. De blev fulgt helt til dørs af schweiziske Andreas Erni, der rider for Bog Kristiffersen og Rolf-Göran Bengtssons stald. På Catachi e. Caretino/Calando red han uden fejl i tiden 26,81 sekunder. Irske Alex Duffy blev nr. på Corona 93 e. Cordalme/Lenz XX. Næste klasse var CSI2* Medium Tour, og her blev det til en imponerende dobbeltsejr til danske Sashia Astrup Jensen, der er ansat hos den danske mester, Søren Pedersen i Tyskland. Sascha vandt klassen på Quincy e. Quality/Lordanos, efter en nulrunde i tiden 51.96 sekunder. På Tailormade Anna Chacca e. Chacco-Blue Andiamo Z blev Sascha nr. 2 igen med en nulrunde i tiden 53.18 sekunder. Norske Iselin Gjendemsjø blev nr. 3 på Rusedski II e. Darco Concorde. Herefter var det Grand Prix-tid. Først blev der afviklet CSI1* Grand Prix. hvor 61 ekvipager var til start. Klassen blev vundet af den tyske toprytter Janne-Friederike Meyer på La Coco e. Lycos Carnando - de red 2. fase uden fejl i tiden 36.32 sekunder. Nr. 2 blev en norsk rytter, nemlig Andreas Jensen med hoppen Belinda e. Balou du Rouet. Også her blev redet fejlfrit, men i tiden 36.73 sekunder. Bedste dansker blev Rikke Belinda Barker, der blev en flot nr. 3 på Cora e. Carolus I/Contender i tiden 37.50 sekunder. Dagen - og første del af JBK Horse Shows 2012 - blev sluttet med manér med afviklingen af CSI2* Grand Prix med 41 ekvipager til start. Vinderen blev den hollandske rytter Joy Lammers på T Sellie 15 e. Namelus R/Coriander efter en fejlfri 2. fase i tiden 33.51 sekunder. Hollænderen blev fulgt helt til dørs af de danske ryttere. Martin Dinesen Neergaard blev nr. 2 Zorland D e. Corland/Indoctro med en fejlfri 2. fase i tiden 34.19 sekunder. Søren Knudsen tog 3. pladsen på sin hjemmeavlede Harry K e. Equest Carnute/Robin Z II i tiden 34.41 sekunder. Den 15-16. oktober afvikles National Nordea Cup i Neergaard Arena med distriktsklasser i springning for hest og pony.
Ridehesten er på pletten i Odense - følg stævnet her på siden, og læs endnu mere i næste nummer af magasinet Ridehesten