Flot hæder til de danske ryttere

23-10-2016 14:19

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Ved Odense Horse Show – også kendt som JBK – har der traditionen tro i dag været flot hæder at hente, til de dygtige danske ryttere der gennem sidste år har fået medaljer med hjem fra internationale stævner, samt ranglistevinderne i både springning, dressur, military, distance og voltigering

Nyheden fortsætter efter annoncen

Rigmor Kristensen, holdleder for det danske ponylandshold, fortæller om ranglistevinder Nikoline Ulrich og hendes pony Dornick-Son:

- Nikoline Ulrich, som rider på Dornick-Son, viste sidste år en meget stabil form over hele året. De var altid med i placeringerne til alle landsstævner. Nikoline havde sit sidste år som ponyrytter det år og havde fået rigtig godt tag, i det at ride Dornik-Son på dette niveau. Hun havde nogle rigtig gode ture og var også reserve på vores EM-hold sidste år.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Karoline Rohmann, som har været med til at vinde bronze i holdkonkurrencen ved EM i dressur for juniorerne, modtog ligesom sine holdkammerater flot hæder for sin indsat. Efter ceremonien sørgede hun for, at gå til sekretariatet, hvor hendes mormor sad. Her videregav hun den flotte buket med ordene ’Tak fordi jeg må ride din hest, Mormor’ og et stort kram.

Ranglisteresultaterne fra de forskellige discipliner kan ses på Dansk Ride Forbunds hjemmeside lige HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner