Hingstekåringsnostalgi fra 1993

30-03-2020 19:40

Udgiver Jørgen Bak Rasmussen har fotograferet ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning hvert år siden den første i 1980. Af og til dykker han i arkiverne og finder en stak nostalgi frem - her er det en DV-hingst og en dansk berider foreviget i 1993. Kan du se, hvem det er?

Copyright Ridehesten.com
Ulrik Gerstorf Sørensen og Elmegårdens Fight i 1993. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Berideren, som vi ser på billedet, er Ulrik Gerstorf Sørensen, som blev udlært i 1992 – året før dette foto blev taget. Hesten er den dengang 5-årige DV-hingst, Elmegårdens Fight e. Frühling/Locarno (opdr. Tove og Claus Schnoor), der var blevet tildelt opdrættermedalje i sølv og var ejet af Blue Hors. Hingsten blev sidenhen uddannet til Grand Prix af Blue Hors-berider Lars Petersen.

Ulrik Gerstorf Sørensen blev som nyudlært i 1992 ansat som berider hos Stald Sesam ved Bjarne Nielsen, hvor man red red nogle af datidens bedste hingste fra bl.a. hingsteholdere som J.P. Aggesen, J.E. Markussen, Stutteri Midt-West, Stutteri Remmevad, Ruth og Jørgen Søgaard og finske Heiki Sorras, der bl.a. ejede hingsten Matador. – Jeg husker, at vi havde guldmedaljehopper og gode championatsheste igennem stalden samt hingste som bl.a. A-dur, Mago xx, Picandt, Zorro Z, Victory- Midt-West Ibi-Light, Laban Agerbo, Maestro, Blue Hors Agent, Blue Hors Elmegårdens Fight og Frühling.

Copyright Ridehesten.com
Ulrik ved Equitour i 2017. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ulrik fortæller, at han netop havde to heste i træning for Blue Hors, hvor han også tidligere var blevet tilbudt job, men det er en helt anden historie. Der skulle nemlig gå flere årtier, før han blev ansat på Blue Hors i sin nuværende stilling som sportschef.

– Hingstekåringen var dengang primært for avlerne, og der var en stor bredde blandt hingsteholderne. Med Blue Hors kom der pludseligt en aktør på banen, som importerede nogle af de bedste hingste fra Tyskland, hvor der tidligere var en udbredt tendens til import af mindre betydningsfulde hingste, fortæller Ulrik og tilføjer: – Blue Hors-hingstene har været med som en vigtig brik til at opnå og skabe den betydelige avlsfremgang, der er opnået igennem de sidste mange år.  

I de mellemliggende år blev Ulrik selvstændig og har fra 2004-2017 drevet rideskole og salgsstald i Skanderborg, lige som han i en årrække har været landstræner i dressur for først for de unge norske dressurryttere og derefter for de danske junior- og ungryttere.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner