Marie Helene Rigård Rohleder
I går troede Agnes Bakmann Sørensen og hendes mor Karina Bakmann Sørensen, at de blev nødt til at aflive deres hest Enggårdens Pascua e. Crelido/ Come Back II.
I dag er hoppen spændt op i en sele, som støtter hende til at stå på alle fire ben.
Enggårdens Pascua er ramt af den frygtede herpesvirus 1, som kan give lammelser, og derfor har den ikke kunne stå på sine ben de sidste to dage.
– Agnes fik Pascua som sin første hest for kun 14 dage. De sidste par dage har været helt groteske, og vi har tudet meget, men vi kæmper videre, fortæller Karina Bakmann Sørensen, som er mor til Agnes på 13 år, da ridehesten.com fanger hende på telefonen.
Pascua er opstaldet på Sportsrideklubben Thisted, som har isoleret stalden.
Fakta om herpesvirus
Herpesvirus er en etableret virus i den danske hestebestand og over hele verden, og der er således omkring 80% af alle heste, som bærer det i kroppen. Ind imellem forekommer herpesvirus i en mere aggressiv smitsom form, kaldet herpesvirus 1, som giver udbredt og alvorlig sygdom inklusiv neurologiske symptomer som eksempelvis lammelser i kroppen.
Karina og Anges tog temperatur på Pascua den 28. november, hvor den havde feber, men virkede frisk nok. Den 1. december viste hoppen de første tegn på at være slinger, feberen var steget og alle fire ben var hævet.
Dyrlægen giver dem besked på at trække med Pascua, som også kommer et par timer på fold. Men samme aften kan Agnes og Karina ikke få Pascua ud af sin boks.
Dagen efter (i onsdags) lægger hoppen sig i boksen ude af stand til at rejse sig op igen. Her begynder mareridtet for alvor for Agnes og Karina. Dyrlægen er med indeover hele vejen, og de bliver nødt til ved håndkraft af vende Pascua hver sjette time.
I går aftes (torsdag d. 3/12) får de tilkadt redningstjenesten Redning Danmark Thy-Mors, som kommer ud og hjælper med at hejse Pascua op i en sele, som støtter den til at stå selv.
– Status lige nu er, at dyrlægen er positiv, fordi Pascua kan selv står på alle fire ben med støtte fra selen. Hun løfter selv halen og kan forsigtigt løfte sine bagben. Men vi mangler, at se hende tisse selv, fortæller Karina Bakmann Sørensen.
– Vi har oplevet stor opbakning og hjælpsomhed fra de andre opstaldere. Alle har været så søde, men hold nu op det er hårdt at stå i. Vi kæmper videre og håber på det bedste, siger Karina Bakmann Sørensen.
