Berider Anne Marie Olesen er død

31-01-2020 10:28

Den nordjyske berider Anne Marie Olesen er efter lang tids sygdom død i en alder af 65 år

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Anne Marie Olesen var i beriderlære dels hos Hermann Duckek og dels hos Anders Halvorsen. Hun har igennem sin karriere været ansat som berider i Hjørring Rideklub, ligesom hun har været ansat på hingstestationen Sdr. Lie, Stutteri Alfarvad og hos Niels Hausgaard.

Er man blandt dem, der gæstede nogle af Dansk Varmblods første hingstekåringer i Herning, vil man måske huske avlshingsten Allegro og Anne Marie Olesen, der sammen udgjorde en smuk ekvipage.

Anne Marie har fået flere unge menneskers gnist for heste og ridning til at brænde med en lidenskab for dressur. Dressurrytter Joachim Thomsen har trådt sin barndoms ridestøvler hos Anne Marie, og før ham har der bl.a. været Hans Jørgen Nørgaard, der i dag er chefberider i Aarhus Rideklub på Vilhelmsborg.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Anne Marie var en fantastisk person. Hun var grunden til, at jeg gik i beriderlære, og hun var også min første læremester, fortæller Hans Jørgen.

I mange år drev Anne Marie virksomhed med ridning og undervisning fra sit eget sted. Efter længere tids kræftsygdom døde hun den 22. december 2019.

Æret være hendes minde.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner