Fire heste rejste fra Valencia til Doha

04-03-2021 09:54

I den kommende weekend er der sæsonpræmiere på Longines Global Champions Tour i Doha, hvor verdens bedste ryttere samles. Fire heste kom fra herpesvirusudbruddet på stævnepladsen i Valencia og til stævnet i Doha, hvor én af dem er testet positiv for den farlige virus

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

I disse dage skal den præstigefyldte turnering Longines Global Champions Tour afholdes i Doha, trods det massive herpesvirusudbrud i spanske Valencia, som har medvirket til at Det Internationale Forbund har valgt at aflyse stævner i 10 europæiske lande i marts måned.

FEI skriver i en pressemeddelelse i går, at fire heste som har været til start ved stævnet Valencia, er blevet fløjet til stævnet i Doha. En tysk hest som allerede var i isolation, er blevet testet positiv for EVH-1 og er derfor blevet overført til et isolationsafsnit på det nærliggende hestehospital sammen med en anden tysk hest, som med et usikkert resultat fortsat skal testes. 

Den 20. februar landede fire heste i Doha, som alle havde deltaget ved stævnet i Valencia tidligere på måneden. To af de colombianske heste havde forladt Valencia den 7. februar mens de to tyske heste havde forladt den spanske stævneplads den 12. februar, hvilket var otte dage før FEI var blevet informeret omkring herpesudbruddet. 

Da samtlige 752 heste som har deltaget ved stævnet i Valencia siden 1. februar, er blevet blokeret i FEI's database, betyder det at de ikke kan deltage ved FEI stævner, før de har gennemført de nødvendige testkrav. Det inkluderer også de fire heste som er rejst til Doha og FEI har kontaktet arrangørerne, så de pågældende heste omgående blev isoleret. Den 22. februar blev alle fire heste testet negative, men forblev i isolation. Herefter er en af de tyske heste så blevet testet positiv, mens testen på den anden hest var usikker.

FEI har løbende været i kontakt med arrangørerne af stævnet i Doha, hvor der løbende er lavet risikoanalyser af situationen sammen med verdensledende epidemiologer. Det faktum at alle andre heste på stævnepladsen er blevet testet negative de seneste to dage og med antallet af betingelser, er det aftalt at stævnet i denne uge kan fortsætte. Dog forbeholder FEI sig ret til at aflyse stævnet, hvis der sker ændringer i den nuværende situation. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner