Fra vanrøgt til Falsterbo horseshow!

02-07-2014 12:58

I 2012 fandt Lykke Harms Toxen-Worm en vanrøgtet 3-års vallak, købte den til tæt på slagtepris og trods vanrøgt, en kronisk nyre sygdom og ikke mindst mistillid til mennesker, er selvsamme vallak nu udtaget til scandinavian open 

Carmiro e. Carmargue/Lucky Light er udtaget til Scandinavian Open ved Falsterbo Horseshow i springning for 5-års heste. Men vejen hertil har ikke været uden problemer for hverken ham eller hans ejer Lykke Harms Toxen-Worm, der her fortæller hele historien.

En dejlig dag i maj 2012 stod jeg op kl. 4, en veninde og jeg skulle til Jylland og hente hendes nye hest.

Vi pakkede hurtigt bilen og afsted det gik. Jeg havde længe haft kig på en dejlig vallak, der stod til salg lige i nærheden, og da vi var lidt forud for tid, besluttede vi at køre indenom og se den. Jeg var som sådan ikke på udkig efter flere heste, men jeg måtte bare se denne 3-års.

Vi hilste hurtigt på avler og ejer af hesten, en sød kvinde, der hurtigt viste hos ud på folden, hvor hesten stod.

Det syn der mødte os var skræmmende, foran os stod det tyndeste dyr med overbid af dimensioner, så hestetandlægen ville få mareridt, højre bagben smurt ind i gamle ar og et gigantisk overben, ødelagte hove og det værste, hans øjne var helt slukkede.

Jeg vendte resolut om og fik smidt en bemærkning til ejeren om, at den hest skulle jeg i hvert fald ikke købe. På vej ned mod bilen stopper min veninde og jeg op, ser hinanden i øjnene, og vi er helt enige begge to, den skal IKKE blive her.

Vi får snakket sælger ned i en pris tæt på, hvad slagtehuset giver og fik trukket hesten op i traileren.

Nå, afsted mod det der egentlig var formålet med turen, Mias hest. Hun prøvede den hurtigt, og den var som forudset lige hende. Handelen blev hurtigt lavet eftersom hesten allerede havde gennemgået klinisk undersøgelse. 

Nu havde vi to heste i traileren og godt otte timers køretur hjem. Det var en af årets første sommerdage og solen bagte, gentagne gange stoppede vi og tilbød hestene vand.

Jeg holdt øje med Carmiro i trailerens kamera og tænkte flere gange tanken, at han ikke klarede turen hjem. Han hang ind over forbommen, og hans hoved lå bare ned på gulvet.

Kl. 23 nåede vi endelig til Dragør, jeg hentede min mand, som hjalp os med at få Carmiro ud. Hans ben rystede, og han var svag og dehydreret. Jeg fik hurtigt min dyrlæge Carsten Thomsen fra KU Life på telefonen, som rådede os det bedste han kunne, små vandportioner, små foderportioner, hø og så en masse håb fra oven, så skulle han nok klare det.

Få dage efter kom lyset tilbage i hans øjne, han begyndte at komme lidt på fold og langsomt kunne man se, han vendte tilbage til livet.

Tiden gik og når man er 3 år, bliver man tilredet, så det tog vi fat på, så snart kiloene kom på kroppen. Han var sød og ikke så meget som et buk fik jeg. Sommeren gik og han blev langsomt en hest igen.

Januar 2013 tog jeg ham med til springtræning i Karlslunde hos Michael Ladegaard. Jeg har trænet hos Michael i mange år, og han blev med det samme vild med Carmiro. Hans første springtimer gik som en leg, han havde hele pakken; forsigtighed, overblik, teknik, mod, ja, her fandt han ud af, at det der med farvede pinde, det er sjovt!

Vi fik redet nogle stævner og målet var 4-års championatet.

Sommeren kom og kort før 4-års championatet skete det, der ikke må ske, Carmiro blev syg. Hans urin var fuld af blod, og han havde høj feber. Han blev hurtigt indlagt og alverdens prøver blev gennemført. Afgørelsen var, at Carmiro lider af en kronisk nyretilstand, som gør, at der er visse ting, han ikke kan tåle. Stofferne ophober sig i nyrerne og kan ikke udskilles gennem urinen, og derfor bliver han meget syg.

Bl.a. smerte- og feberdæmpende medikamenter er direkte livsfarlige for ham. Dyrlægerne trak på skuldrene og mente, jeg skulle være glad for ham, så længe han var her.

10 dage efter kom han hjem, og hans prøver var stabile igen.

Men Carmiro havde altså ikke tænkt sig at stå stille. Vi skulle skridte nogle dage, men han startede med at smide mig af to dage i træk, mens han storgrinede og var i fuld hopla. Dyrlægen sagde rid! Så det gjorde vi.

4-års championatet på Capacity var tre dage efter!  Jeg har aldrig været så nervøs og til trods for, at jeg formåede at nedlægge stort set alt på banen i opvarmningsklassen, så red vi en super nulrunde i selve championatet. Carmiro viste endnu engang, hvor sej han er.

Lidt ferie var tiltrængt, og derefter trænede vi imod egnethedstesten. Den klarede han med bravur, dog med Pedro Gosk i sadlen.

Vi har ingen tilbagefald haft med hans nyrer, han er på streng diæt, og jeg passer ekstra meget på ham, når det vedrører hans foder.

I januar 2014 debuterede Carmiro og jeg i LA, og så tog alting fart. Pludselig står vi her, på lørdag skal vi afsted, vi er udtaget til at deltage i Folksam Scandinavian Open 5-års championat i Falsterbo.

Det er det man går og håber på - det man drømmer om.

Det der sker så uendeligt sjældent, at en totalt amatør som jeg, uden det store hestebudget, finder en SÅ fantastisk hest, med SÅ meget kapacitet, det rigtige temperament og smuk som bare pokker. Derudover er jeg så heldig, at Carmiro besidder en ekstra kvalitet, han er nemlig en kammerat.

Vores bånd er så stærkt, måske fordi han har været igennem det han har. Han er i sandhed min bedste hesteven og han gør sit bedste for at gøre mig glad hver dag.

Jeg er bare så glad for, at vi den dag i maj 2012 ikke kørte uden ham!

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner